HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Bierck eller Uicbelle

41

borgar och hamnståder«1) paa Sandsynligheden af, at lignende ældgamle Byvolde har eksisteret i V i s b y og R a i m a r. Med Hensyn til Tidspunktet for Hedebys Anlæg er det værd at bemærke, at Knorr, som har ledet de tyske Museumsudgravninger her, hævder, at de tidligste Fund tilhører 800-Aarene, medens de smukkeste Eksemplarer maa tilskrives det følgende Aarhundrede2), og at C. A. Nordman udtaler som sin Formening, at ved Slien laa Nordens ældste Mynthus, og at de saakaldte Birkamynter sandsynligvis er slaaede her i 800-Aarene eller tidligere3). Den voksende Civilisation og den stigende Fortro­ lighed med de fremmede Handelsformer bevirkede, at Sliasvic, Ribe og Birca blev uden Efterfølgere. Udvik­ lingen medførte, at Købmandskvartererne senere ikke blev selvstændige Byer, men indgik som Dele af de hjem ­ lige Landsbyer, og at det indenlandske Købmandseleinent ikke skilte sig stedligt ud fra det fremmede, om end det vel nok i lang Tid var uden Gildesfællesskab med dette. En lignende Opfattelse er blevet hævdet af de sven­ ske Forskere Knut Stjerna og Professor Elis Wadstein. Andre svenske Videnskabsmænd har en anden Mening, og ikke mindst har Elias Wessén gjort andre Anskuelser gældende4). Wessén udleder Birca af det svenske Navn paa Øen, Bjørkø. Selv om Friserne skulde have spillet en Rolle ved Grundlæggelsen af denne Sveriges ældste Købstad, følger deraf ikke, at Birca skulde være et fri­ sisk Ord. Han vil dog ingenlunde hævde, at Birca og Bjørkøret helt igennem var en original svensk Dannelse, og der kan meget vel have gjort sig fremmede Impulser gældende og være optaget frisiske Laaneord i Svensk,

') Fornvånnen 1924 p. 1 flg. 2) Knorr: Schlesw. Heimatsbuch 1924. 3) Finsk Museum 1923 p. 15 ffg. 4) Namn och bygd 1923 p. 39 ffg.