HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

465

Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer

Vej, og da Fader hørte den i Luften, raabte han »dæk« til Onkel og kastede sig selv ned, hvor han stod; men Onkel, der havde været Dragon og ligeledes deltaget i 3 Aars- Krigen, misforstod Situationen og gav sig til at løbe alt hvad han kunde ned ad Gaden. Granaten sprang, men han slap med et Saar, bestaaende i, at Snuden paa hans Træskostøvle blev slaaet ind; samme Granat rev Armene over paa en Pige, der stod og postede Vand fra Gade­ posten. Trods dette sørgelige Syn erklærede Fader, at han ikke kunde lade være at skrupgrine ved at se en gam­ mel Soldat løbe ned ad Gaden, naar der svirrede Granater i Luften — men han var jo ogsaa kun Dragon, og i Krig var det jo ikke rigtige Soldater. løvrigt var der under hele Krigen stadig stor Ængstelse i Familien; mine Onkler — min Moders to Brødre — Jeppe og Anders var begge indkaldte til Krigstjeneste. Jeppe var den ældste og havde lært — som det hedder — i Neumiinster i Holsten; han maatte først afsted, og han var netop bleven gift med sin lille, kønne Kone med de spillende Øjne; Hanne hed hun. Den yngste af Brødrene, Anders, blev indkaldt til Rekrut­ skolen, jeg tror i Nyborg, og blev først senere sendt til Fronten. Vinteren var uhyggelig. Efterretningsvæsenet virkede langsomt og usikkert; men da det endelig rygtedes, og Rygtet blev bekræftet, at Danskerne havde rømmet Dan­ nevirke, virkede dette som et Tordenslag i vor Kreds. Fader og Jeppe Jørgensen var lige enige i, at Danskerne sagtens kunde slaa Tyskerne, naar bare de maatte. Det havde de jo vist i 3 Aars-Krigen; men da havde man ogsaa en dansk Konge, Frederik den 7.; nu havde vi faaet en tysk Konge, Christian den 9., og saa maatte vi n a tu r­ ligvis ikke skyde paa Tyskerne. Det var Forræderi det hele, og General de Meza, der under 3 Aars-Krigen havde vist sig som en Helt, var naturligvis blevet tvunget til at foretage det forsmædelige Tilbagetog. Ja, man begyndte