HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
4 5 8
Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
Virksomheden blandt andet til at lade forfærdige vævede Varer, som hun solgte paa Torvet i Assens. Hendes sidste egen Bolig var et Hus paa Ørsbjerg Nedermark i Kerte Sogn. Dette gav Anledning til, at min Fader, hvis Navn var som mit, Jens Jensen, i daglig Tale blev kaldet »Jens Nærmark«. Fader tjente allerede som Skoledreng hos Bønderne som Hyrdedreng, og med Undervisningen var det i den Tid — han var født 21. Januar 1826 — ikke meget bevendt. Hans boglige Oplysning var derfor kun ringe og hans Interesse for boglige Sysler ligeledes. Efter sin Konfirmation gik han den sædvanlige Vej, kom ud at tjene som Indersvend — 2. Karl —, voksede til og blev Førstekarl. Han var høj, smukt bygget med en rank Holdning, klare, lysebrune Øjne og et kraftigt, mørkt Haar. Det er fortalt mig. Jeg kan kun huske ham som en høj Mand med graat, næsten hvidt Haar og mørkt, lidt graanende Kransskæg, der i de sidste 20 Aar af hans Levetid blev til graat Fuldskæg, medens Haaret blev hvidt og Panden skaldet. Øjnene var til det sidste livlige og kunde være meget milde, men ogsaa i meget høj Grad mørke og onde, naar han blev vred. Fader deltog som Infanterist i Felttoget i Sønderjyl land i Treaaret 1848—51. Han blev et Par Gange let saaret og paadrog sig det sidste Aar en alvorlig Syg dom, der varede omtrent et helt Aar; efter hvad jeg har kunnet forstaa, maa han have lidt af, hvad man k a l der gastrisk Feber. Efter endt Soldatertjeneste fortsatte han sin Gerning som Tjenestekarl indtil omkring 30 Aars Alderen, hvor han lærte Murerhaandværket og samtidig lærte at forfærdige Træsko for at have en Beskæftigelse om Vinteren. Disse to Haandværk var i de Tider meget almindelige paa Landet paa Fyn. Ca. 32 Aar gammel giftede Fader sig med Moder, der da var 29 Aar, og af deres Samtaler har jeg erfaret, at de holdt af hinanden mange Aar før de blev gift.
Made with FlippingBook