HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

De første Cigarer i København

440

ligere tilhørt Konferensraad Niels Ryberg, Chefen for det store Handelshus Ryberg & Co. Som Medlem af det danske Kongehus havde Prinsesse Juliane, der var Dat­ ter af Christian den 7des Halvbroder, Arveprins Frede­ rik, 2 Skildvagter udenfor sit Palæ, og det var disse tvende Skildvagters Haandhæven af Røgningsforbudet, der foranledigede den fatale Begivenhed. Den 28de November 1841 kom den 21-aarige Urte­ kræmmerlærling Peter Felix Valentin Halek med en an ­ tændt Cigar i Munden gaaende paa Fortovet ved be­ meldte Palæ, foran hvilket 2 Grenaderer, Hans Jacobsen Waademark og Christen Jochumsen Mandestrup, stod Skildvagt. Da den unge Mand ikke gjorde Mine til at ville tage Cigaren af Munden, bad den ene Skildvagt ham om at gøre dette, og yderligere gentog begge Skildvagter denne Anmodning, men Urtekræmmerlærlingen gik ro­ ligt og tilsyneladende ganske ubekymret forbi begge Vagtposterne. Han fortsatte sin Gang 5 a 6 Skridt forbi Palæets Port, men da han vilde springe over den brede og dybe Rendesten ud paa Gaden, blev han i det samme attrapperet af Skildvagterne, som førte ham tilbage til Palæets Port. Han begik da den Ubesindighed at udtale til den ene Skildvagt, at »han skulde flekke ham«, idet han samtidig gav denne et saa voldsomt Stød for Brystet, at han for tilbage. Urtekræmmerlærlingen blev nu an ­ holdt, og til Politirapporten erklærede han, at han var bekendt med Forbudet mod Røgning forbi Palæet, men han benægtede at have hørt Vagtens Tilraab mere end dengang, han var ifærd med at springe ud paa Gaden, ligesom han nægtede at have stødt eller slaaet. Der blev rejst Sag imod ham, og ved Hof- og Stadsrettens Dom den 18de Januar 1842 blev han idømt ikke mindre end 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød samt at be­ tale Sagens Omkostninger. En temmelig haard Straf skulde man synes for at have overtraadt Tobaksforbudet,

Made with