HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

34

Gyldendalske Boghandels Ejendom i Klareboderne

i den buede Overgang fra Væg til Loft, medens det flade Loft har faaet en moderne Dekoration, dog med Motiver fra Baroktiden. Ellers er Udstyrelsen overalt fra en se­ nere Tid, idet der i denne Etage er sket gentagne Fo ran ­ dringer; i Direktør Hegels Kontor og i et andet større Værelse er der Loftsdekorationer i Empirestil. Allerede Frederik II og Christian IV benyttede »Døn- nikemestre« og »Kalksnidere« til at udsmykke deres Slotte; men navnlig i Christian V.s og Frederik IV.s Tid optræder talrige Stukkatører, for største Delen Italienere. Stoy har vel ogsaa været Udlænding. Der er hidtil ikke oplyst meget om de Kunstnere, som dyrkede denne smukke Kunst; og det har navnlig været vanskeligt at bestemme Abraham Stoys Stilling mellem de samtidige Stukkatører, da det meste af hans Arbejde paa Slottene er gaaet til Grunde. Det er derfor ikke uden kunsthisto­ risk Betydning, at det kan paavises, at han har bygget Huset i Klareboderne. Paa Københavns Slot havde Stoy meget Arbejde u n ­ der den store Ombygning i 1724—27; men alt dette gik jo til Grunde, da Christiansborg blev bygget. Paa F re ­ densborg arbejdede Stoy ligeledes sammen med Brenno, Auzoni og de to Brødre Sturmberg, af hvilke den ældre og mest bekendte, Johan Christoph, døde under Arbej­ det, idet han paadrog sig en Sygdom ved at arbejde om Vinteren i de raa og fugtige Gemakker. Den mest be­ troede af de fire Stukkatører var Brenno, som tillige var Billedhugger og kunde modellere hele Figurkompositio­ ner i Stuk. Han fik derfor de fornemste Sale, Kuppel­ salen og Havesalen, at dekorere. Den ældre Sturmberg var ligeledes Billedhugger; hans Hovedværk er Christian V.s og Charlotte Amalies Sarkophager i Roskilde Dom­ kirke. Stukarbejderne paa Fredensborg, som vel navnlig maa skyldes den yngre Broder, er meget smukke og er mere tiltalende for en nordisk Smag end Brennos; de har