HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Hammerstrup og Sjælør 411 Hammerstrup maa for det første som Hovedparten af torperne være opstaaet c. 1090, og er ganske sikkert nedlagt c. 1158, da de tyske købmænd i Roskilde blev flyttet til Havn. Det var da naturligt, for ikke at sige nødvendigt, at udvide byens jordtilliggende. Dette er sikkert sket ved at tillægge Vesterfælled; og for at kunne dette har man maattet nedlægge Hammerstrup. Det er nemlig ganske urimeligt at antage, at den oprin­ delige landsby Havn skal have haft jord hinsides den me­ get vandrige og vanskeligt passable Ladegaardsaa, der oprindeligt løb over S. .lørgenssø og derfra over nuvæ­ rende Vesterbros torv til stranden. Nu hørte Vesterfælled til byen allerede da St. Jørgens- gaard første gang nævnes i 1261, men kan ikke have hørt til byen, da denne endnu var en afsides liggende landsby. Vækst og betydning fik byen først efter S. Clemens k ir­ kes anlæg, der ikke kan være ældre end Knud den stores tid, og rimeligvis først skriver sig fra tiden efter sejren i Helgeaa 1026. Det eneste naturlige tidspunkt for ud ­ videlsen med Vesterfælled bliver da de tyske Roskilde- købmænds henflytning til byen c. 1158. Den »byes jord«, som vises midt paa 1781-kortet over Kongens Enghave, kan under ingen omstændigheder have noget med gaardene i Hammerstrup at gøre. Den eneste vejlinie, som kan indlægges i forhold til markskellene, gaar fra pynten ved Sjælør omtrent i ret nord lige forbi »byes jord«, men dette areal har bredden paa den anden led, og kan altsaa ikke være de 2 gaardes tofter. Vil man gaa efter marknavnene, maa vi søge Hammer­ strup vestligere, ovre ved Gaasebæksrenden. Her danner nævnte rende en god vandingsplads, en vej førte tidligere herfra op til Valby, og »Hammerstrupstøkkerne«, der tydeligt ses at være udskaaret af den til »Kongens Eng­ have« hørende Ammeeng, kan udmærket godt have været gaardstofterne. Paa Valbvjorden lige overfor træffes paa