HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Om Formularen ved de borgerlige Vielser 409 Borgmester, Konferentsraad H. N. Hansen foretog en Vielse. Til videre Sammenligning tjener, at i 1922 — det sidste Aar under den gamle Ægteskabslov — foretoges 764 Vielser paa Københavns Raadhus; i 1927 steg Tallet derimod til 2783. Det sidste høje Tal forklares naturlig­ vis ved den nye Lov — af 30. Juni 1922 — der indførte Adgang til borgerlig Vielse for alle Borgere uanset Troes- bekendelse. Under Forhandlingerne om denne Lov var Spørgs- maalet om Formen for Vielserne ogsaa fremme. Det kunde omtvistes, hvorvidt man med denne almindelige Adgang til borgerlig Vielse skulde fastholde en højtide­ lig Form, eller om man skulde lade Vielsen finde Sted som en almindelig Embedsforretning paa et kommunalt Kontor. Naar Resultatet blev en Bevarelse af Madvigs Vielsestale med uvæsentlige sproglige Forandringer, skyldtes dette ikke mindst Indflydelse fra Borgmesteren for Magistratens 1. Afdeling, Dr. phil. Ernst Kaper, som derom henvendte sig til Justitsministeriet. I Norge, der ligesom Sverige i det væsentlige har samme Ægteskabslovgivning som Danmark, benyttes en Vielsestale, som meget minder om Madvigs og utvivlsomt er udarbejdet paa Grundlag af denne. I Sverige derimod indskrænker Henvendelsen til Brudeparret sig til føl­ gende, efter at Parret har givet hinanden Haanden paa Ægteskabsløftet og vekslet Ringe, og Øvrighedspersonen ha r erklæret dem for Ægtefæller: »Giommen aldrig det lofte om trohet for livet, I nu haver avlagt. Leven med varandra i inbordes aktning, kårlek och fortroende, och besinnen Edert ansvar mod kommande siakten. Endråkt och lycka forblive i Edert åktenskap og hågne Edert hem«.