HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Philip de Lange som Søetatens Bygmester 403 rung af forskellige Gaarde, der kunde komme i Betragt­ ning. Som rimeligt var, da Kvæsthuset jo sorterede under Søetaten, blev dette Hverv overdraget Philip de Lange, der indsendte en Række Tegninger af københavnske Ejendomme »for deraf at skiønne om de til den inten­ derede Nytte og Brug vare eller kunde blive tienlige«1). Silkefabrikørerne Douillac & Cuny’s Gaard i Snaregade, det nuværende Assistenshus, blev købt for 16,400 Rdl. (approb. 28. Juli 1757). Det er en tiltalende Formodning, at Lange ogsaa er blevet taget i Anvendelse som Arkitekt i 1765, da den nuværende Fløj mod Nybrogade blev op­ ført2). Admiralitets- og Generalkommissariatskollegiet var stadig øverste Myndighed og Lange stadig dettes fore­ trukne Bygmester. Antager man denne Hypothese, vokser tillige Sandsynligheden for, at den statelige Hovedportal, der ganske er i Jardins Stil, virkelig skyldes denne Mester Thi der er jo Præcedens for en saadan Arbejdsdeling mel­ lem disse to Bygmestre, tilmed indenfor Søetatens Ar­ bejdsfelt. Aaret i Forvejen havde Jard in og Lange a r ­ bejdet sammen paa Nyholms »Plan«, netop saaledes at selve Bygningen skyldtes Langes Tegning og det dekora­ tive Element (Ovalpavillonen) skyldtes Jardins. Saaledes kom Philip de Lange, der havde begyndt sin lange Ar­ bejdsdag herhjemme i »Ildebrandshusenes« Tegn, og som havde set Haussers og Thurahs Barok og Eigtwedts Ro­ koko vinde Magt, til sluttelig at laane Glans fra vor Ny­ klassicismes Banebryder.

') S. K. Res. Prot. 1757 (Nr. 90). 2) ibd. 1765 (Nr. 109).