HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Philip de Lange som Søetatens Bygmester 379 17331). Formelt var det vel kun Generalkommissariatets Hensigt at lade ham fungere som Bygningsinspektør ved Nyboder og som saadan slutte de nødvendige Kontrakter paa Generalbygmesterens Vegne, men i Praksis blev hans Arbejdsomraade snart adskilligt større, hvilket først og fremmest skyldtes den Omstændighed, at E. D. Hausser, der 1735 blev E rn st’s Efterfølger i Generalbygmesterem- bedet og det dertil knyttede Embede som Holmens Byg­ mester, i den Grad var overbebyrdet med Arbejde, særlig ved Christiansborgs Opførelse, at han umuligt kunde staa i stadig Kontakt med Søetatens Generalkommissariat og føre effektivt Tilsyn med de det underlagte Bygninger. Allerede i E rnst’s Levetid var der blevet tillagt Matthiesen 250 Rdl. een Gang for alle for at have Inspektion over Tøj­ hus- og Brygbusbygningerne, og ved kgl. Resolution af 12. Septbr. 1736 blev han endelig udnævnt til at føre Tilsyn med Holmens Huse og Bygninger med 200 Rdl. aarlig Gage mod, at de ham tidligere aarligt tillagte 100 Rdl. af- skreves2). Denne Udnævnelse til Søetatens »Husbygme­ ster«, — en misty dig Betegnelse, der heller ikke forekom­ mer i samtidige officielle Aktstykker —, motiveres i Ge­ neralkommissariatets Forestilling af 3. Septbr. s. A. med »at hand efter . . . Forlangende videre og ofte har paataget sig at være ved mange andre Reparationer paa Søe Eta-' tens Huuse baade uden og inden Holmen og altsaa haft megen Møye, saa og bevidst god Tieneste med Tilsiun i Arbejdets Fortgang og Materialiers Besparelse samt giort Overslage paa det allernøieste, hvorved mange Udgifter er bleven menageret og i lige Tilfælde efterdags kand menageres ved .slig en Mand, som stædse behøves ved saa mange vidtløftige Bygninger«3). Af de her citerede Aktstykker faar man det Indtryk, 0 Søetatens Krigskancelli, Resol. Protok. 1733 (Nr. 96). 2) ibid. 1736 (Nr. 229). s) ibid.