HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
3 5 7
paa det Sted, hvor senere Tagenshus byggedes, og hvor Magistraten fik en Festplads. Da Byen 1630 skødede1) en større Ejendom ved Nørrebrogades søndre Side til Jacob Quirinsen Koch, hedder det, at denne Grund, der strak te sig i en Længde af 1493/4 Alen langs Peblinge søen og mod Nørrebrogade var 3561/2 Alen, grænsede mod Teglgaarden i Syd, og dér var lige saa lang som mod Nørrebrogade. Den laa mod Vest ligeledes op mod Teglgaarden p aa en Strækning af 1541/* Alen. T eg lgaar den om sluttede den altsaa paa de to Sider. Ca. 1661 h a r Christoffer Gabel købt Kochs Grund og fik ogsaa Tegl gaarden, der var henlagt til Kæmnerens Embede, over draget. Han byggede derefter den Gaard, som senere kaldtes B laagaard. Teglgaardens Grænse mod Vest h a r været Solitudevej, der 1679 nævnes2) som en kgl. Jagtvej, ligesom det vides, at Solitudevejs Fortsættelse, Møllegade, h a r været Kongevej. Paa et Kort fra Kadetskolen a f 1741 ses denne Vej, der er anlagt 1621—24, at naa Lade- gaardsaaen ved Gartnergade. Vejen h a r været Teg lgaar dens vestre Skel. Møllen fra 1620 solgtes3) 1635 til to Garvere til B a rk mølle, efter at Skomagerlauget nogle Aar havde haft den i Leje. To Skomagere fik 1634 Skøde4) paa Øvre Være- bro Mølle (Ølstykke Sogn) med Tilladelse til at flytte den herhen, idet Kongen opførte en ny Værebro Mølle. Byens alfare Vej paa disse Kanter var F rederiksborg- vej over B ispebjerg—Søborglnis. Denne Vej var 1577 ’) blevet forsynet med to Stenbroer, en paa hver Side a f Hyltebro paa Utterslev Mark, nedenfor Bispebjerg, hvor stod Hylteled. Broen m aa ikke forveksles med Hyltebro
K. D. I, 87 s 1630. 2) K. D. III, S. 806. 3) K. D. III, ,5/io 1635. 4) K. D. III, 3% 1634. 5) K. D. IV, 7 e 1577.
Made with FlippingBook