HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh. 355 Sten og Grus p aa denne Dæmning »til dens Opfyldelse og Forhøjelse«. 1660 bragtes 52 Læs Sten derhen, 1661: 520 Læs Fyld, 252 Læs store og 36 Læs and re Kampe­ sten og 1662: 64 Læs Fyld, sam tidig med at Dæmningen stensattes for 350 Sldal. 1660 blev Peblingesøens Sluse og Bolværk forbedret med 95 Læs Tømmer, 1662 med yderligere 13 Læs, og 1661 blev der kørt 131 Læs Grus til Peblingesøens Overløb, formentlig den tidligere Sluse ved Bleghuset, der vel ved denne Lejlighed er fo rv and ­ let til et Overløb, »det natu rlige Overløb«, hedder det se­ nere. Noget af det anvendtes dog til at stoppe de Huller, Vandet havde b ru d t ved Helmers (Jarmers) Skanses Ravelin, »for Vandet ved Farimag at stemme«. Dette er, saa vidt vides, det ældste Sted, hvor Farim ag, der h a r givet den kendte Gade Navn, nævnes. Navnet betegner aab enb art et Sted, men om det er den hvælvede Bro eller et Mag (Vandhus) er tvivlsomt, omend den sidste Fo rk laring vel er den sandsynligste. Her var en vigtig og gammel Adgangsvej til Byen. Sam tidig med Ladega ardsdæmningens Forhøjelse i disse Aar blev Grøften fra Peblingesøen til Fæ stn ingsg ra­ vene uddybet af Byen. 1660 gav denne 30 Sldal. til Georg Hofman, Statens tilsynsførende ingeniør, »for Pum pe­ vandsgrøfternes Fordybelse mellem Peblingesøen og Byens Grave«. Udgifterne hertil sattes paa Vandvæse nets Budget. 1662 udbrød Søen alligevel, og 52 Soldater m aatte arbejde ved Hullet i 4 Dage. Grøften til Voldgra­ vene blev sam tidig »renoveret«. 1670 havde Byen et helt Regiment, Oberst R osenkrantz’s, til at »grave Grøf­ ter fra Peblingesøen til Vestergrav«, hvad dog kun ko ­ stede Byen en Amme Vin, idet Staten aabenbart ikke h a r taget Betaling for A rbejdskraften. Byens Render, der laa i Grøften, m aatte Byen dog selv lade lægge op paa Sten ved Claus Hansen selvtolvte. Grøften var 146 Favne (438 Alen) lang, og Byens Vandmester Bent Knudsen førte