HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh. 345 12751) var Bispens Herredømm e (Politimyndighed) ble­ vet u d strak t til at gælde mellem Skovshoved og Ovre Aa, hvilken Bestemmelse gentages i S tadsretten af 1294. Men naa r en yngre Redaktion af denne i Bispens Jordebog 1377 h a r den Bestemmelse, at Bispens Herredømme gaar fra Tuleshøj (efter Ramsing i Gladsaxe Sogn) til Gamle- bodehavn, m aa det i Virkeligheden være en Ordning, der er æ ldre end 1275, eftersom dette Om raade formentlig er m indre end S trækningen Skovshoved—Ovre Aa. Tules- høj m aa ogsaa, hvis den ligger inde i Landet, være en ældre Grænseangivelse end Skovshoved. Det drejer sig jo om Politiret ved Kysten. Gamlebodehavn, der selv om det antages at være et ret ungt Navn, dog i sit Begreb betegner den østlige Halvdel af Havnen — i Udstræk­ ning svarer det netop til nuvæ rende G amm elstrand2) — , har altsaa en T id dannet Skellet for Bispens Om raade (med Højbro), og Havnen ved Ladhroen, der, skønt den ligger uden for Østergrav, vel alligevel kan have været Byen Kattesunds Havn, h a r altsaa en Tid væ ret udenfor Bispens Om raade. Det kan tænkes, at S trand retten fra Gammelbodehavn til Ovre Aa eller om trent dertil før 1275 h a r tilhø rt Byen Kattesund. Om B ispebrevet af 1275 betegner Byen Kattesunds endelige Sammenlægning med Havnen Øst derfor, vides foreløbig ikke. En Del tyder derpaa. Men at Kattesund var en fri By i Forhold til Bispen og senere Kongen, ses deraf, at den ikke, som den meste af den øvrige Del af det nuvæ rende København, senere betalte Jordskyld. Endnu efter B randen 1728 var dette Forhold saa tydeligt, at Husene p aa Nytorvs vestre Side (H jørnet af Frederiks- berggade) var skyldpligtige, medens Skyldpligten ikke fandtes paa N abogrundene nogle faa Alen indenfor Gade- 2) K. D. I, 27 i 1275. 2) Dette Navn synes ikke ældre end 1700, men maa dække over en ældre Forestilling.