HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Vandbygningsarbejder i det 17. Aarb.

316

fik nye Stigbord sam tidig med Arbejdet p aa Søens Syd bred ved Vejen. Staten frem turede im idlertid i sine Krav til Universi- tatet, idet den 1615 gav Ordre til, at det skulde »forfær dige (istandgere) Dæmningen ved Langvaddam« (forment lig Vejdæmningen), for, som Staten anførte, »at Vandet og Fiskene kan holdes deri«. Staten interesserede sig vel mest for Vandet, P rofessorerne mest for Fiskene. 1616 ofrede da Professorerne 135 Daler paa Dæm nin­ gen, men udtalte nu Ønsket om at faa andet Gods i Ste­ det for Langvaddam , endskønt de iøvrigt 14. Sept. 1616 havde vedtaget at sætte en Aalekiste i »den ny Dæmning«, antagelig Vejdæmningen, der jo var istand sat 1611. Det synes som Staten h a r ville! lokke Professorerne til at tage sig Vejdæmningen paa ved at foreslaa Anlæget af en Aalekiste dér som i Afløbet til København. Men P ro ­ fessorerne anede U raad og bad 6. December 1617 om a t m aatte bytte Langvaddam for Utterslev Sø, idet denne jo ikke var saa frem trædende et Led i Københavns V and ­ forsyning som Langvaddam , men Kongens private F isk e ­ dam . I Maj 1618 lovede Kansleren, der var Universite­ tets Chef, paa Professorernes fornyede Henstilling at l'aa ordnet dette Magelæg, men endnu 1. August 1622 trængte Konsistorium ind paa ham »for at blive fri for Stenbroen«. Vejen var altsaa helt læsset over p aa P ro ­ fessorerne. Kansleren, der vel intet h a r kunnet opnaa hos Staten, hævdede im idlertid nu, at dette Arbejde var negotium p roprium , d. v. s. Arbejde i egen Interesse, til Værn for Søen og Fiskeriet. I Ja n u a r 1619 var Universitetet dog sluppet med at betale Ligger (Slotsbetjent) Anders Hansen 1 Daler for at lede Bøndernes Arbejde ved Dæmningen. Men An­ svaret var nu Universitetets. Thi 8. F eb ru a r 1620 m aatte Bektor derud, fordi Ridefogden tilkendegav, at Slusen ved Langvaddam vilde udbryde.