HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Hovedstadens 800-Aars-Minde 303 Gadekæret, der laa, hvor nu, pudsigt nok, en Bygning ved Navn »Centrum« ligger paa Vestergade, op ad mod K irkebakken med Jom fru Maries Kirke. Her lige i Næ r heden laa en T ræ k irke til St. Giemens’ Ære. Allerede saa tæ t herved som paa Vartovs Grund slog Øresunds Bølger ind mod de side Enge. Udenfor laa lave Holme. Alt som nu, syd- og vest-paa, ved Kalveboderne. P aa en af Holmene byggede Absalon sin Borg. Fø rst derved grundlagdes Byen. Thi Borg og By var eet i Middelalde ren. Derfor kaldes vi endnu den Dag i Dag »Borgere« i denne By og styres dens Anliggender af »Borgmestre«. Han tilhø rte den mægtige Hvide-Slægt, der havde store Besiddelser i M idtsjælland. Slægtsfølelsen var den bæ rende K raft p aa de T ider, og Absalon støttede sig hele Livet til sin Slægt og fremmede bedst muligt dens Tarv. Og til hans Slægt var Kongeslægten tæt kny ttet. Knud Lavards Søn, den lille Valdemar, blev efter D rabet paa Faderen opdraget hos Absalons Foræ ldre, Asser Rig og F ru Inge. Absalon var S jæ llandsfar. Selv Æ rkebispestolen i Lund vilde b an ikke have, før han fik Lov ogsaa at beholde Roskilde. Og Skaaningerne var m isfornøjede, fordi Sjællændere fik Æ rkebispens Gaarde. Men ved at løfte sig op fra og over den Begrænsning, som ellers boldt de fleste nede, og ved at om fatte hele Landets og dermed Statens Interesser, blev ban den store Reorganisator af den danske Stat. E fter stor Glans og K raft var D anm ark faldet fra h in anden ved indbyrdes Fejder mellem Slægter og L and s dele. Det var en Skiften frem og tilbage som i det m o derne Kina, og det truede med Kaos og Opløsning. Navn lig sydfra, af vendiske V ikinger fra Østersøens Sydkyst, Københavns Grundlæggelse var kun et enkelt Led i Absalons storslaaede S tatsmandsgerning.
Made with FlippingBook