HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Sm aastykker 299 og jeg hinanden llaanden og sagde: Gud give ham Held og Velsignelse i en Fremtid, som synes mørk! En mig ukjendt Olding traadte til, lagde Haanden over vores og sagde: Ja Gud give det, da han har villet, at jeg skulde opleve dette Øie- blik!, — hvorved han græd som et Barn og bragte os Begge dertil. Kongen sov roligt til Kl. 2, da han vaagnede og spøgede med den vaagende Kammertjener; han sov da atter ind og sagde, da han vaagnede imorges: idag vil jeg blive liggende. Hans sidste Ord vare: hvormange Graders Kulde er det ude? — Ventelig har han følt Dødskulden, thi da [Livlægen] Fenger tog Armen under ham og bad at maatte see til den spanske Flue, der igaar blev lagt ham paa Brystet, sank Hovedet paa Siden, og han — var død! Vor ny Konge har følt sig saa dybt rystet ved Efterret­ ningen, at han sank om paa sin Stol; hans hele Opførsel sva­ rede aldeles til hans ædle Hjerte og dannede Forstand. Han sagde alle Authoriteterne, da de mødte hos ham, at han havde tabt ikke blot en Fader, men hans ældste trofasteste Ven. Dette var en Sandhed, thi salig Kongen paaskjønnede i høieste Grad vor nuværende Konges ædle Opførsel imod Hertuginden [Vil- helmine, skilt fra Prins Frederik VII og gift igjen med Carl af Gliicksborg] under Skilsmisse Perioden; denne rørte ham, og han havde uden Tvivl isinde at rapellere Prins Frederik til Sølvbryllupet [Chr. VIII.s] i næste Mai Maaned. — Enkedron­ ningen er i høieste Grad værdig, fattet, men troede længe ikke, at Kongen var død, da hans Lig aldeles skal see ud, som om han sov; ogsaa Prindsesse Caroline fattet, men [hendes Genial] Prinds Ferdinand utrøstelig. Landgreven [af Hessen] kastede sig hulkende over Liget, og Landgrevinden sank paa Knæ der­ ved. Portene have været lukkede, og Alle ere tagne i Eed af Landgreven som Gouverneur [i København], undtagen Mari­ nen, der først bliver det imorgen. Dette ville være en Besyn­ derlighed, naar man ei vidste, at man kunde stole paa Mari­ nen uden at tage dens Eed. Jeg troer nu, bedste Moder, temmeligt fuldstændigen at have gjengivet Dem denne i Danmarks Historie mærkelige Dags Begivenheder. Paa mig og min Stilling har dette vistnok aldeles ingen Indflydelse, men i ethvert Tilfælde er det vist, at jeg ei gaaer tilbage derved, og at gaae frem hverken ønsker eller venter jeg. — Gud give Kongen Energie og betage ham Lyst til at blande sig i Smaating! Amen.