HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Om nogle S kuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede 295

Et andet Brev af 2. Nov. (det maa være 1827, da Oehlenschlægers Væringerne i Miklagaard opførtes første Gang 17. Nov. 1827) forsætter Klagerne: »Da De, Hr. Etasraad, ha r befalet mig engang for alle ikke at giøre noget Spørgsmaal hvorfor? da De havde Deres Grunde og skyldte Ingen Regnskab . . . og det vilde alt- saa være overflødigt og De vilde moske endogsaa vredes, dersom ieg spurgte, hvorfor De tog Deres Ord tilbage, da ieg havde Deres Løfte for, at ieg maate udføre Tus- neldas Rolle1) — men De har befalet det og ieg maa som sædvanlig — tie. En Bøn haaber ieg dog, De ikke vil nægte mig, nemlig at fritages for de faae Replicher, som ieg har i Verringerne og i Hugo von Reinberg . . .«. Hendes sidste Brev er dateret 10. Maj 1829, Dagen ef­ ter, at hun var optraadt i Greven af Essex, et Sørgespil af I. C. Lange, som kun opførtes 2 Gange, hvori hun spil­ lede Grevinde Nottingham efter Mad. Eisen — som det ses med lidet Held. »Af dybeste Nød raaber ieg til dig, Herre! Saaledes begyndte ieg min Morgenpsalme i Dag og saaledes be­ gynder ieg mit Brev til Dem, Hr. Etadsraad . . . De har dog ikke b rud t Staven over mig, fordi man saaledes hys­ sede af mig paa en Aften som i Gaar? De ved selv, hvor kort Tid ieg havde til at lære denne Rolle; at ieg bædre havde udført dette Misfoster af Rolle, naar ieg havde haft Tiid dertil, derom er væl intet Spørgsmaal, men efter min egen Overbeviesning og flere af mine Medspillendes Dom kunde disse Mishagsytringer ikke egenlig giælde mig men Rollen . . . Jeg har været hemmelig forlovet over 4 Aar, den Mand, som ieg har valgt eller som ha r valgt mig, har ikke saa meget, at han kan tage mig fra Theateret; . . . var

*) I O ehlenschlågers »Stærkodder«