HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

288 Om nogle Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. A arhundrede

da jeg ikke troede, at Skuepladsen trængte til middel- maadige Subjecter, jeg ikke troede hende at give Haab at drive det til noget stort, og det er mit Princip i slig Be­ givenhed ikke at besvære Cassen med Mængden af maa- delige, men heller betale de ypperlige desdobedre imod at de arbeyde desmere. Imidlertid var hun misfornøyet med D ir e c tio n e n s Dom og begierte, at hun maatte debutere for Publicum, hvil­ ket og blev hende bevilget under den Betingelse, at saa- dant blev for hendes eget Ansvar, og at Directionen paa Plácateme lode bekiendtgiøre, at Debuten var efter hen ­ des Paastand og mod Directionens Ønske. Ved en Fo r­ glemmelse eller Gud veed hvorfor, kom dette ikke at staae paa Placaten, og hun debuterede den omskrevne Aften. Fra samme af ha r hun endnu 3 Maaneder at lade Publicum dømme hende og Directionen imellem, og skal intet være mig kiærere, end at hun maae vinde, da jeg inderligen ønsker Skuepladsen Personer, som Publicum erkiender for gode og give bestandigt Tilløb. De isee altsaa heraf blandt andet, at den sterke Æsken om Underviisning er ganske ubeføyet . . . . Deres sande Ven Kbhn. 13. Nov. 1788. P. Rosenstand Goiske. Hendes næste Debut var i Molieres »Gnieren«. Her­ om udtaler Forfatteren Clemens Tode i en Kritik i Mu­ seum for Sundheds- og Kundskabselskere 1789, S. 302: »Jfr. Laurentius har trende væsentlige Fordele,: hun har en ganske smuk Figur, en behagelig Stemme og en god tydelig Udtale. Hun er ikke i den Alder, hvori Bi­ fald saa let giør svingiende [o: svimmel] . . . et P a r Re­ pliker gav hun meget got. Men ellers var hendes Aktion endnu lidt kold og tvungen. Det var at ønske, at Jfr. Krag kunde overlade hende lidt af den Vivacitet, Naturen .saa rundeligen har meddelt hende«. Og Rahbek giver i