HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Københavns æ ldste Vandfors 3 rningsanlæg

250

Denne Opstemning af Lersøens Vand til Brug for Kø­ benhavns Befæstning sattes dog først i Værk, efter at der var afholdt Vandsyn af Mænd fra Utterslev og København. Thi Utterslev Marker grænsede til Lersøen, og Utterslev Mænd var interesseret i, at Vandet ikke stem­ medes for højt op over Markerne. Søens anden Bred til­ hørte Serritslev, men denne By var ødelagt i Belejringen Aaret forud og indlemmedes i København 15251). Det er ikke ganske afhjemlet, at det 1524 drejede sig om en Opstemning af Lersøen, altsaa, at Rosbækken var Afløb for Lersøen, og man kunde maaske tænke sig, at København var mere interesseret i at faa Raadighed over Vandet i Emdrup Sø, og at det derfor var denne, det gjaldt 1524; med andre Ord, at Rosbækken var Afløb til Øresund fra Emdrup Sø. Rosbæk Mølle (GI. Vartou) var Mølle i adskillige Aar endnu, og Afløbet fra Emdrup Sø til Møllen nævnes endnu i 1621. Emdrup Sø er den Dag i Dag, som enhver kan se, stærkt opstemmet. Dens Vand havde allerede ved Aar 1370 Afløb til Ler­ søen. Thi ved denne Tid nævnes en Mølle i Emdrup; den har, som det ses af Marknavnene 1682, ligget netop ved Søens Afløb til Lersøen; Emdrup Sø er altsaa en gammel Mølledam. Ogsaa Utterslev Bys Deltagelse i Vandsynet kunde udmærket forklares, hvis Vandsynet gjaldt Emdrup Sø, der modtager Afløbet ,fra den større Utterslev Sø. Imidlertid er det dog naturligst at antage, at Vand synet 1524 gjaldt Lersøen, og at Rosbækken altsaa var denne Søs Afløb, da Emdrupmændene ikke var med, og da Lersøen allerede 1619 helt var Københavns Ejendom, ligesom Byen efterhaanden ved en Slags Hævd opnaaede Ejendomsret over de Søer, hvis Vande senere blev Byens Brugsret undergivet. 9 H. U. Ramsing i Hist. Medd. Bd. VII. S. 163. Søerne var an­ lagt um iddelbart inden Belejringen 1523.