HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder 239

hold, der berettiger til at formode, at ikke alene Køb­ mændene, men ogsaa Haandværkerne havde deres Gil­ der eller Edslav. Dette Købmandsstyre har selvfølgelig ogsaa været i Brug i de store Handelsbyer Quentovic og Dorestad, thi disse var ikke isolerede Anlæg, men havde hele Frankerriget og dets Retsorden bag sig. Saa meget forstaaeligere er det, at Dorestadkøbmændene har kun­ net bringe deres Købmandsret, Birkeretten, til Norden, og at de der har kunnet oprette Byanlæg, der som Han- delsfaktorier kunde virke i det Fremmede efter Moder­ landets Forbillede. Det vilde i Virkeligheden være ufo r­ standigt, om de havde handlet paa anden Maade. Den rige Udvikling, som Karl den Stores Reformer fremkaldte indenfor Frankerriget, blev bragt til en hastig Standsning ved N o r m a n n e r n e s Anfald, der skete med størst Kraft og Virkning i Tiden mellem 834 og 892. I de Aar blev Frankerrigets Kystland i vid Ud­ strækning lagt øde, og ikke mindst gik det ud over Ne­ derlandene. Saavel Dorestad som Quentovic blev hær­ get og nedbrændt adskillige Gange, St. Richarii Kloster og Centula ligeledes, og der var næppe en betydelig By eller et velhavende Kloster mellem Havet og Rhinen, som ikke mindst en Gang blev udsat for Normannernes Plyndring og Brandfakler. Jævnlig satte Normannerne sig fast i Aarevis paa den nederlandske Kyst, i Norman­ diet blev de for bestandig. Det ødelagte Dorestad var normannisk Len i Tiden 838—857, og fra Øen Walchern beherskede Normannerne i en Aarrække Rhinens og Sc.heldes Mundinger og det omliggende Land. Ved det 10. Aarhundredes Begyndelse var Nederlandene dækkede af Ruiner1). Imidlertid maa man erindre, at de Krav, som den jævne Befolkning stillede til den daglige Bekvemmelig') P iren n e: Gesch. Belg. I, p. 187.