HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

226 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder

ten. Købmændenes og H aandvæ rkernes S amm enslutnin­ ger havde ingen politiske Rettigheder. Den rom erske D i- s t r i k t s b y blev styret af en C u r i a under to D u u m - v i r e r som Formænd. Curien havde Ju risd ik tion i Byen og opkrævede de Skatter og Afgifter, som skulde udredes til Kejseren. Den bestod af de velhavende Grundejere, curiales, og Stillingen som curialis var arvelig. De lavere- stillede i Sam fundet, Soldater, Bagere osv. var ordnede i visse L a v, som det var stra fb a rt at træde ud af uden Kej­ serens Tilladelse. Fo r K ø b m æ n d e n e s Vedkommende kendes der navnlig Samm enslutninger ved de forskellige Floder, hvis S k i p p e r e, nautae, havde P rivilegier paa Skibsfart og V aretransport, der bevaredes langt ned i Mid­ delalderen. Ogsaa i L a n d s b y e r n e fand te s der et særligt Styre, hvis Fo rm and bl. a. vaagede over Vejenes Vedlige­ holdelse. I Romerrigets bedste Tid var L andet i stæ rk økono­ m isk F remgang. H a n d e l e n var livlig, saavel med R i­ gets egne Folk, der frem skaffede uldne og linnede Varer, Korn, Vin, Heste, Kvæg, salt F isk, Salt osv., som ogsaa med de fri Germaner hinsides Grænserne. Under Adm i­ n istrationens Tilsyn blev der afho ld t offentlige M a r k e ­ d e r p aa Byernes Torve og foran M ilitærlejrenes Mure, og desuden afho ld t de store private Grundejere deres egne M arkeder paa deres Jo rd 1). I de sidste A a rhund reder af Rom erherredømm et vandt Kristendommen en betydelig Indgang og næsten hver Distriktsby, civitas, var et B i s p e s æ d e . Den Dekadence, som prægede det rom erske Rige i den sidste Periode før Folkevandringen, var i ganske særlig Grad følelig i Gallien i det 3. og 4. Aarhundrede, og Befolkningen gik ustandselig tilbage, saavel fysisk som moralsk, saavel i Antal som i Kraft. I 402 trak Stilicho, ’) Rietschel: Markt u. Stadt. p. 19.