HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Rådstuens Fattigbøsse 223 Fattigbøsse mulig for i hvert F ald nogle af dem, der u fo r skyldt var kommen i Nød. Den halvårlig forfaldende Husleje h a r her i S torbyen mangfoldige Gange været det Skær, Fattigfolks økonom iske Selvstændighed led Skib b rud på. At hjæ lpe her betød noget ganske særligt, fordi det drejede sig om H jemmets Bevarelse. Den gamle R åd stuebøsse — hvori Borgere i en glad Stund, n å r Borger skab var vundet eller O ldermandsvæ rdigheden opnået, lagde deres Skærv — h a r utvivlsom t i T idens Løb gen nem sin Huslejehjæ lp ydet m angen en H åndsrækning af stor Værdi, og det var i høj Grad berettiget, at den efte r hånden udelukkende påtog sig at hjæ lpe på denne Måde. Men de æ ldste Regnskaber viser den også i Virksom hed på anden Måde. Foræ ldreløse Børn nød f. Eks. u n dertiden godt af dens Midler og sam tidig af Magistratens særlige Omsorg. I en udateret Koncept i det gamle Regn skab hedder det: »Der er et lidet P igebarn, navnlig Else Marie, gammel 5 År, som Moderen for nogen Tid siden er død fra«; hende h a r m an hidtil »for at fo re komme, at dette Barn ikke, af Mangel på den nødvendige Underholdning skulde krepere«, underho ld t ved Bidrag fra Rådstuens Fattigbøsse, men nu søger m an — d. v. s. det M agistratsmedlem , der bestyrer Bøssen — at få hende anb rag t i P leje hos Folk, der vil beholde hende. E t lig nende Eksempel frem byder den senere Skoleholder Jo han KøJbel, en Søn af en tysk Tøm rer. Sammen med 3 Søskende1) var han 1760 blevet forældreløs, og Magistraten antog sig i særlig Grad ham , fordi h an var vanfør. H an blev sat i Huset hos en Skoleholder, Peder Hanning, hvis Regning på de Sager, h an havde anskaffet til sin Myndling, viser, at denne ingenlunde h a r gået klædt som et F attigm and sbarn : han b a r sort S tipend iat*) Både Johan Kølbel og hans Søskende hørte til Johannes
Ewalds Venner; en af Søstrene var den Madam Lem, der var Digte rens Værtinde i Søbækshuset.
Made with FlippingBook