HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
185
St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard
Søen. De to Volde om kring Søen, som Buysser opførte, siges i Rentem esterregnskabet at ligge »langs« Kalve haven. Gyldenløvesgade, Kalvehavens Dæmning, er allerede forlængst afh jem let som Engens nordlige Grænse. I Vest har denne Eng antagelig naaet helt op til nuvæ rende Biilowsvej og om fattet det Areal, hvor den store ny L ade gaard 1620— 23 opførtes, altsaa ogsaa om fattet S v a n e h a v e n (senere Svanemosen) og S v i n e h a v e n , som Arealet mellem Ladegaarden og Biilowsvej hed allerede, da Nyby Ladegaard flyttedes hen paa sin nuvæ rende Plads. Navnet Svinehaven knyttedes til et Areal tæt Sydøst for Svanehaven. (Muligt h a r den gamle Sol- bjerg-Ballerupvej været Skel imellem dem). Kæmner- regnskabet 1673— 74 h a r i hvert Fald en Notits, hvori det hedder: »Betalt 4 Karle for Vejen p aa h in Side Lade gaarden ved Kalvehaven paa 3 Steder at aabne, p aa det Vandet i Peblingesøen, som stod og spilled paa Bredden af Dæmningen, kunde faa Luft«. 1676— 77 hedder det: »Tilkastet Renden bag Ladegaarden ved Kalvehaven, der var aabnet«. Ved Biilowsvej var, som m an ved, et Over fald, over hvilket Vandet ad det gamle Aaløb kunde faa Afløb, n a a r det blev for rigeligt i Aaen til Peblingesøen. Mod Øst og Syd h a r Kalvehavens Grænse derimod væ ret om tvistet. Jordebogen 1633 viser im idlertid, at der paa begge disse Kanter udenfo r den nuværende St. Jør- genssø var en Mængde Borgerhaver, hvo raf der be taltes Jo rd sky ld til Byen som Udtryk for, at de tilhørte Byen og var Fæ stejo rd1). 1674 fik Byen, formentlig som Anerkendelse af, at Jo rderne her ikke var overgaaet til Staten ved Plandelen om Kalvehaven, Ret til at opkræve Jo rdskyld af en Del Jordejere, der havde Kongens Skøde. Kongen, der i det 17de Aarhundrede ud førte store Fæ st ningsarbejder paa Byens Vestfront, disponerede sam tidig ‘) Jfr. nedenfor S. 191.
Made with FlippingBook