HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

161

St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard

Grænse mod F rederiksberg . Derved gik disse Arealer helt tabt for Byen. Th i denne var fra gammel Tid et isoleret Samfund med eget Styre og navnlig egen Retspleje. Som det udtales i et kgl. Reskript af 15. Ju li 1635: Slottets Beboere hø rer under Sokkelund Herred, ikke under Kø­ benhavns Ju risd ik tion , »efterdi Slottet udi samme Herred er liggendes«. Kongen og hans E jendom var udenfor Byen. Dette gamle Privilegium , Byens Selvstyre, er Skyld i, at F rederiksberg, hvis Jo rde r tilhørte Staten, ikke kom til at tilhøre det københavnske Bysam fund, skønt F re ­ deriksberg er K ø b e n h a v n s L a d e g a a r d s M a r k . Frederiksberg er som ‘bekendt den Dag i Dag en selv­ stændig Kommune. Christianshavn Købstad hørte ligele­ des inden Indlemmelsen i København til Slottet og H er­ redet1). Ved Skøde af 14. April 1619 solgte Byen Staten Brugs­ retten dels over Byens Voldgrave, dels over Søerne: P eb ­ lingesø, St. Jørgenssø, Sortedamssø og Lersø. E jen ­ domsretten blev stadig Byens. Dog fulgte med Raadig- hedsretten ogsaa Retten til F iskeri. Dagen efter gav Staten som Købesum Kommunen Skøde paa O rdrup Sø og tre F iskedamm e ved Vartou (nu ved Ingen iø rko rp ­ sets Øvelsesplads), som Kongen havde ladet grave 1585, da han indrettede Vartou til Kongsgaard. Endvidere fo r­ pligtede Staten sig til at betale Byen 150 Karper om Aaret, da Søerne havde været Magistratens F iskedamm e, og en ­ delig paalagdes der Søerne den Servitut, at de altid skulde »være og blive Byens Grave«, o: et Led.i dens Befæstning. Thi dette var jo Hovedsagen ved den hele Handel. Søernes Overtagelse skete vistnok allerede i Fo raa ret 1618. Lersøen tilsaaedes i hvert F ald i dette Aar, rim elig­ vis for at forbedre F iskeriet. Om denne Sø siges iøvrigt i Skødet, at den »allerede vederlagt er«, uden at det dog endnu er opklaret, hvorledes dette er sket. ') K. D. I, 7 i 1640. 11