HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

154

Frederik VIFs Våbensamling på Christiansborg

kongens død? Det synes næsten umuligt! Men n å r m an betænker, at kongens oldsagssam ling i det samme tidsrum nåede en størrelse af 6600 num re, hvoraf flere ganske vist hørte til større samlede fund, synes det ikke u tæ nke­ ligt, at virkelig hele kongens oprindelige våbensam ling fandtes på F rederiksborg før 1859 og ødelagdes ved branden, så at den efterladte sam ling virkelig var n y ­ skabt. Desværre oplyser kongens kataloger intet som helst om genstandenes proveniens. Kun i enkelte tilfælde anføres højtstående personer som givere. At en bølge af sympati efter slotsbranden h a r skyllet et utal af gaver ind i ko n ­ gens nye sam linger, må anses for givet, og selv til danske i fjerne egne h a r sympatien b red t sig; thi n å r en række genstande ses at stamme fra Bali, komm er m an neppe uden om, at giveren var den Mads Lange, som vi, takket være dr. K rarup-N ielsen, nu h a r så godt kendskab til1). Men hvem h a r været kongen behjæ lpelig med den videnskabelige ordning og katalogisering, der absolut var på højde med, hvad man den gang vidste? Thom sen kan det ikke have været. Dels kan m an med nogenlunde sikkerhed sige, at han kendte meget lidt til kongens sam ­ linger, før han i 1864 fik dem overdraget, dels var hans viden i etnografiske spørgsmål neppe stor. Kan det m u ­ ligvis tænkes, at etnografisk museum s egentlige leder, j u ­ stitsråd G. L. S teinhauer, h a r gået kongen til hånde? Kendskabet til sådanne genstande var på den tid ikke særlig stort, og det private sam lerinitiativ var endnu så ringe, at det næsten gør denne tanke sandsynlig. Men d e e u r o p æ i s k e v å b e n , som navnlig den h i­ storiske våbensam ling profiterede af? Ja, her kan det si­ ges straks, at denne sam ling — i hvert fald for den ældste dels vedkommende — var af langt ringere kvalitet. Dens største værdi lå, som allerede tidligere bemæ rket, i en *) Mads Lange til Bali. Kbh. 1925.