HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

152

Frederik VIFs Våbensamling på Christiansborg

get tilbage at ordne for den flittige kon feren tsråd . Det kan ses af et brev, h an den 17. august sendte grevinde Danner. Samme brev giver iøvrigt nogle udmæ rkede streger i tegningen a f Thomsens videnskabelige portræ t. Nådige grevinde! Jeg har altid antaget det for museernes p ligt og m indste skyldighed imod de, der ved gaver eller på anden måde un­ derstøtter de offentlige sam linger, såvidt mulig at sørge for, at hvad der erholdes, frem stilles og sees af publicum. Det er også frem deles m in grundsætning, og jeg handler derefter, men netop om fanget og størrelsen af F rederik VII’s sam linger giør det vanskeligt for m ig at opfylde denne pligt. Jeg arbeider hver dag herm ed såvel i oldsags museet som i det ethnographiske museum, men jeg seer, at det kun går lan g ­ som t dermed, thi jeg måe for at vinde plads foretage store om flytninger, og der vil gåe længere tid hen, inden jeg kan fuldstændig vise den forbedring museerne har fået ved Deres nådes gave. Jeg har aldrig befattet m ig med at give bidrag til bladene, men jeg troer det er en slags industri, der drives af personer, der fåe en lille betaling for hver nyhed, de leverer. Dette måtte de nu gjerne, når de blot grundede disse på indhentet, sandt og nøjagtigt kundskab om sagen. Jeg læser for exempel, at Frederik VIFs våbensam ling er fordelt im ellem oldsags museet og tøihuset, m edens at det ethnographiske museum (dog) næsten har fået ligeså stor en portion, og Rosenborg nogle enkelte stykker. Dette har man ej bemærket, uagtet den chinesiske general for elefantgarden, som m inister Råsløf bragte til F rederik VII, og den japanske kriger i forbindelse med flere ridetøier ret længe betragtes med interesse af publicum, som veed, de er komm en fra Frederik VIFs sam linger til det ethnographiske museum. Museet på trappen i nr. 7, de ..d is k e oldsager, er nogen ­ lunde i stand, derved tror jeg at have vundet en hel sal. Om sommeren gåer det meget godt, men om vinteren må man så . . . opvarme trappen. Flensigten med dette brev er en dobbelt, nem lig at sige Deres nåde, at uagtet det går langsom t med den nye forandrede op ­ stilling, går det dog, og dernæst at jeg hverken direkte eller indirekte har andel i avisartiklen.«