HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

148

Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg

veret, beder jeg om, at corpset vilde bemyndige nogen til at modtage disse sager til tøihuset og m eddele m ig en quittering for sammes modtagelse. Såvidt m ig er bekjendt, findes i hele tøihusets sam ling kun 4 å 5 orientalske våben, im edens at der i det ethnographiske museum findes 4 å 500 stykker. Jeg vilde foreslaa, at man for tøihusets sam lings vedkomm ende aldeles opgav de orien ­ talske våben og afgav de faae stykker, man har heraf til det ethnographiske museum. Om et par andre ligeså grundede ombytninger skal jeg senere i roligere tider indkomm e med forslag om og beder blot at man vil erindre at man har er­ holdt . . . . « Da våbensam lingen skabtes i 1830’erne (og også denne sam ling skylder Thom sen sin tilblivelse)1) fa s t­ slog man, at den skulde rumm e europæiske våben fra k rud tets opfindelse, og da der allerede fandtes en del orientalske våben i de sam linger, hvo raf den opstod, blev disse våben udskilt og afleveredes i 1838 til det etno ­ grafiske museum . Under sam lingens noget løse og alt andet end museumsmæssige ledelse i de følgende år, m å det ikke undre, at der nu atter på denne tid fand tes gen­ stande deri, som ikke hø rte hjemm e der; men til trods for, at det kun drejede sig om nogle enkelte genstande, havde Thomsens årvågne øjne altså opdaget dem. Som nævnt sorterede den historiske våbensam ling under artillerikorpset, og naturligvis havde m an under krigen slet ikke tid til at tage sig af forøgelserne. R u st­ mester Georg Christensen blev beo rd ret til at modtage og afgive kvittering for grevinde Danners gave, men dens indføjelse i museet m åtte vente, til samme ru stm ester i 70’ernes begyndelse foretog en ændring af den historiske våbensam lings opstilling. En følge af, at artilleriet adm in istrerede sam lingen blev også, at der i sam lingens arkiv intet som helst spor

1)

Se Otto Smith: Chr. IV’s tøjhus. Kbh. 1926. Særtryk af »Før

og nu«, pag. 366.