HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
124
Staten og Lavene
til Afsætningen. D e n L e t h e d , h v o r m e d S v e n d e k u n n e n e d s æ t t e s i g p a a e g e n H a a n d , g j ø r d e m d e r h o s b a a d e le o s t b a r e r e o g v a n s k e l i g e r e a t h o l d e M y n d i g h e d o v e r , e n d o m d e t t e k u n s t o d a a b e n t f o r d e m, d e r h a v e e r h v e r v e t e n s a a d a n D u e l i g h e d , a t d e k u n n e g j ø r e M e s t e r s t y k k e . Saavel af denne Aarsag, som ford i flere Fam ilier nu end forhen leve af de paa hvert Sted forefaldende Ilaandværksbrug, maae Arbejdspriserne nødvendig forøges, eller Arbejdets Soliditet lide. Grundsætningen om den velgjørende V irkning, som fri Concurrence har paa at bringe Næringsveiene i Flor, og for- s}'ne Landets Borgere med gode Varer til billige Priser, kunne vel og være aldeles rigtige, naar de anvendes paa de større Næringer, hvor V exelvirkning med fremm ede Lande eller dog m ellem flere Steder kan haves, men behøve megen Indskrænk ning, naar der er Tale om saadanne Næringsveie, hvor Afsæt ning kun kan ventes i et indskrænket Distrikt, saa at Næringen ei kan udvides, fordi Næringsbrugernes Antal tiltager. Om en delig ubunden Næringsfrihed i Haandværkerne var gavnlig, ikke blot i A lm indelighed og under visse Forudsæ tninger, men og in specie efter det Standpunkt hvorpaa Haandværks-Indu- strien befinder sig her i Riget, saa vilde det dog derfor ikke være afgjort, at det, naar engang Laugsindretningen finder Sted, er tjenligt, at det, foruden den Adgang, som samme giver den, der kan bevise sin Duelighed til at blive Mester, ogsaa aabner Lejlighed til, uden saadan Prøve, at erhverve en in d skrænket Ret til at drive Iiaandværket. Det er indlysende, at som oftest kun den m indre duelige vil gaa denne Vej frem for hin, naar begge, men med forskjellige Rettigheder og med forskjellig Anseelse, finde Sted.1) E fter denne Fo ro rdnings Udstedelse ho ld t Ansøgninger om F rim esterbo rgerskaber saa godt som fuldstændig op, hvilket var meget forstaaeligt. Tilbage af Lettelser var blot Fritagelse for h alv t Borgerskabsgebyr og for at in d træde i Lav. Men F rim esteren nød saa til Gengæld ikke Lavsrettigheder, hans Enke kunde ikke fortsæ tte Be driften, og Omkostningerne ved Mesterstykket var meget betydelige. Lavene havde sejret fuldstændig. Følgerne
*) Collegial Tidende 1822, p. 664 ff.
Made with FlippingBook