HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 119 Den var et daarligt Kompromis mellem den frisindede Kommissions Udkast og den sejrende Reaktions kraftige P rotester mod en Udvikling bort fra Lavsvæsenet. I Aarene indtil 1807 gik det saa nogenlunde med Fri- m esterinstitutionen. Saa ind traad te der im idlertid efter Danmarks Inddragelse i Napoleonskrigene en b ra t F o r­ andring. Ind til 1807 havde der ikke været Mangel paa A rbejdskraft, hvilket tydeligt fremgaar af, at flere Lav fik T illadelse til at forhøje Tidepengene, fordi Antallet af ledige Svende stadig steg. Dette hængte i nogen Grad sammen med det Sammenbrud, der fandt Sted indenfor den nu af Staten svigtede Industri, hvis Arbejdere kaste­ des ud p aa Markedet, hvortil kom, at Byggevirksomhe­ den i København var taget kendelig af. Saa kom Bom­ bardem entet, og Krigen medførte en stærk Mangel paa A rbejdskraft. I 1807—09 blev saaledes kun indskrevet fire Svende i Tøm rerlavet1), og mange var gaaet i Militær­ tjeneste. Københavns 32 Mænd henstillede, at Haand- værkere m aatte blive fritaget for Krigstjeneste, for at Priserne p aa Arbejde kunde gaa ned. Dette kunde der selvfølgelig ikke være Tale om, tværtimod gav man de Professionister, som blev Militær, flere Begunstigelser. Allerede i 1804 fik Haandvæ rkere under det borger­ lige Artilleri i København Ret til at ernære sig som Fri- mestre og holde en Svend eller Dreng, og i 1808, da det borgerlige Artilleri og In fan teri blev forenet til »Køben­ havns Borgervæbning«, blev denne Ret ud strak t til at gælde alle Korpsets Medlemmer. E fterh aand en som F rim esterskabet paa denne Maade tog til, sam tidig med at Mangelen paa Arbejdskraft steg, kneb det for de store Mestre at faa det tilstrækkelige Antal Svende. Der frem sattes stærke Klager over Svendenes Be*) Af. Rubi n: 1807— 14. p. 514.