HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

112

Langt værre Overgreb begik dog Statsmagten mod mange af de fremmede Industriarbejdere. Lokket af gyldne Løf­ ter, ofte af Svindlere og Eventyrere, men desværre ogsaa af mere eller mindre officielle Repræsentanter for den danske Stat i Udlandet, kom de til Landet og led bitre Skuffelser. Det blev da i mange Tilfælde nægtet dem at drage hjem, og ved Lovbestemmelser søgte man at binde dem for en vis Tid, oftest tre Aar. Dette Forhold regule­ redes dog ved Fdg. 8. August 1794, men i talrige Bestem­ melser vedrørende Lavsforhold sattes Reglen om Opsi­ gelsesfrist, der i høj Grad var i Mestrenes Favør. Ende­ lig greb Regeringen ind overfor Svendene med Hensyn til deres Bidrag til Svendeladen, der var under Olderman- dens og Oldgesellernes Bestyrelse. I Slutningen af det 18. Aarhundrede var der tit Ebbe i Kasserne, og det blev da befalet Svendene at yde et større Bidrag, som Lavsmeste­ ren eller Fabrikanten skulde tilbageholde i den ugentlige Løn. Denne Interesse for Svendeladen skyldtes naturlig­ vis det Faktum, at arbejdsløse eller syge Svende, naar de ikke kunde faa Understøttelse af denne, var henvist til Fattigvæsenets Omsorg og altsaa faldt det offentlige til Byrde. Irritationen over Lavsvældet steg stadig, hvortil maa- ske ikke mindst bidrog, at Mestre indenfor Fabriksfagene søgte Staten om Dækning for de store Udgifter, der var forbundne med Indtrædelse i de danske Lav. Omkring 1790 sattes da det Angreb ind, som resulterede i Haand- værkerforordningen af 1800. Der var paa det Tidspunkt store og alvorlige Brydninger mellem Mestre og Svende, til Tider af ret alvorlig Karakter. Den 6. Februar 1790 traadte den første Lavskommission i Funktion. Den be­ skæftigede sig nærmest med Afskaffelsen af Udgifter ved Mesterstykkerne, Fastsættelsen af Arbejdslønnen og Op­ sigelsesfrist samt Spørgsmaalet om Tidepenge. Mester­ stykkerne foreslog den bibeholdt, men Udgifterne stærkt