HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

104

Staten og Lavene

overfor Fabrikanterne. Det viser tydeligt den mod La­ vene rettede uvenlige Tendens. Naar Industrien var stærk nok til helt at undvære dem, var deres Dage talte. De var nu kun højst en taalt Institution, hvad da ogsaa Fo r­ ordningen af S0U 1761 tydeligt viste, idet denne, omend ikke forbød Oprettelsen af nye Lav, saa dog nærmest umuliggjorde saadanne. Der gaves desuden glat væk T il­ ladelse til at ophæve Lavsordningerne indenfor et Par Fag. Fabrikslavene stod i Aarhundredets sidste Halvdel under Opsyn af en Fabriksdirektion, der havde overtaget en Del af Lavenes vigtigste Opgaver, saaledes Spørgsmaa- let om Arbejdstid, Arbejdsløn og Afgørelsen af Stridig­ heder mellem Fagenes Mestre og Svende. De ikke industrielle Lav kunde, omend paa en anden Maade, ogsaa glæde sig ved Statsmagtens Bevaagenhed. Efter merkantilistisk Opfattelse gjaldt det om at skabe saa billige Livsvilkaar som muligt, at holde Prisniveauet paa Levnedsmidler saa langt nede, det lod sig gøre. Et af Midlerne hertil var en Regulering gennem Takster. Her­ om laa Lavene i næsten stadig Strid med Autoriteterne. Forordningen af 1761 ligesom opsummerede al den Uvilje, der næredes mod Lavene, naar den paatalte disses Trang til at indskrænke Adgangen til »et saare lidet« Antal Personer, der imellem sig kunde lave Prisaftaler og ved dyre Indtrædelsespenge end mere holde andre ude. Der var i og for sig intet nyt i, hvad denne Forordning inde­ holdt, og det er urigtigt a t opfatte den som epokegørende, idet de Bevillinger, den gav, endog til uden Mesterstykke at blive optaget i Lavene, allerede var blevet givet i Slut­ ningen af det 17. Aarhundrede. Umiddelbart efter 1681 udvidedes Retten til en mere fri Næring uden om Lavene. Det tillodes fattige Mænd og Kvinder at lave Skrædderarbejde, maaske dog kun Kvinde- og Børnetøj, naar de blot ikke holdt Svende eller