HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie 85 Dens Følge blev en forfatningsmæssig Konflikt. De 32 Mænd følte deres Indflydelse truet og traadte op til Værn om Byens gamle Rettigheder. Adskillige af Medlemmerne holdt sig dog udenfor. I det afgørende Møde, d. 21. April 1763 *) var der 8 , som med forskellig Undskyldning holdt sig borte. Sr. Svane fandt det nødvendigere at gaa i Kirke, Ole Mandix undskyldte, at han ikke vilde underskrive sine Kol­ legers Henvendelse. De øvrige tog deres Parti og hævdede deres Re t2). Med Henvisninger til Frederik III’s Privilegier og den samtidige Konvention paaviste de deres Adkomst til at være medbestemmende ved Afgørelsen af Byens Anliggender. Ved Privilegierne af 24. Juni 16613) var det blevet dem paalagt »tillige med Præsidenten, Borge- mestere och Raad Stadens och Menighedens Beste saa- velsomb detz Indtegt oc Udgifft effter Thidens Be- schaffenhed . . . [at] offuerweye oc derom handle och slutte . . .«. I Artiklerne af 14. September 16594) var det yderligere bleven dem overdraget »Byens och dend gemeenis Nytte at offuerweye, och liuis di da med huer andre delibererer, welwisse Borgemestere och Raad at andrage, som da tillige med de 32 Mend om deris Deliberation kand handle och slutte«. Til Over­ flod fastsatte Konventionen af 30. November 1661°): »Huis udj saa Maade effter Præsidentens, Borgeme­ stere och Raads samptt de 32 Mends flerste Stemmers Betencliende slutted worder, schall derwed fuldkommelig forbliffue«. Tilsyneladende som en Høflighed, i Virkeligheden

0 De 32 Mænds Prot. 1753 ff. Fol. 307. 2) Skr. f. d. 32 Mænd t. Mag. 23U 1763. Smstds. Fol. 308 ff.

3) Københavns Privilegier . . . 1911. S. 40. *) Kjøbenhavns Diplomatarium. I. Bd. S. 707. 5) Smstds. III Bd. S. 547.