HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

84

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

Muligvis havde de 32 Mænd næret Forhaabning om at gøre Indtryk paa Magistraten, vække dens Efter­ tanke og i Fremtiden formaa den til en hensynsfuldere Optræden. Resultatet blev i saa Fald en bitter Skuf­ felse. Borgmestre og Raad følte sig som den overord­ nede Myndighed, hævet højt over Kritik af Borgernes Repræsentanter, og blev derfor krænket i deres Værdighed og opsat paa at kræve Oprejsning. Skrivelsen fra de 32 Mænd — svarede Magi­ stra ten1) — var »fast overalt . . . opfyldt med utillade­ lige og ubelencksomme Expressioner«. Kun for at vise, »at vi desuagted paa vor Siide ville lade see ald Føye- lighed og Moderation«, vilde de nøjes med en Tilbage­ kaldelse. De 32 Mænd skulde i deres Protokol lade indføre, at deres Klage var »skrevet uden Overlæg eller Aarsag« og derfor »annulleres og igienkaldes som u-skrevet«. I saa Fald vilde man skrive Sagen i Glemmebogen, »i vidrig Fald« maatte man »tage andre fornødne Messures«. Til Trøst fik de 32 Mænd til­ kastet et almindeligt Løfte: »Naar de ellers have noged at proponere, som angaaer Stadens og Meenighedens Beste, og samme i Følge den 1ste Post udi de 32 Mænds Convention af 30. Nov. 1661 bliver os paa en anstændig og sømmelig Maade tilmeldet, skal vi, lige­ som hidindtil skeed er, alletjider concurere til det, der er tienligt og fornødent«. Klagen fra de 32 Mænd havde tilvisse været skarp og paagaaende, men dog begrænset til det foreliggende Tilfælde. I sin Oprindelse var Striden alene Udtryk for den naturlige Rivalisering mellem forskellige Myn­ digheder. Begge Parter var lige ømme for deres Vær­ dighed.

’) Skr. f. Mag. t. cl. 32 Mænd 13U 1763. De 32 Mænds Prot. 1753 ff. Fol. 307.