HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

83

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

At Resolutionen var bleven hemmeligholdt, gav dem Anledning til at »beklage og høyligen forundre os over, at saadanne Resolutioner, der kan ansees som Følger af vore Forestillinger paa samtlig Borgerskabets Vegne, de vi af alle vedkommende ere authoriserede at presentere, og hvoraf alle burde drage Nytte og Fordeel, ei bliver os eller samtlig Borgerskabet bekjendtgiordte«. At Regeringen havde truffet en uheldig Beslutning var undskyldelig. Magistraten burde derimod have vidst bedre Besked og derfor ogsaa have gjort Generaltold­ kammeret opmærksom paa dets »Irringer«. Til disse Udfald føjedes en Fremhævelse af, »hvor sensible det falder os, at denne Post imod vores Villie og Viidende ey er bleven bedre beobagtet«, en direkte Anklage, at det synes, »at Deres Excellence høy og velædle Herrer tager sig Borgerskabets Trang og Nytte lidet til Hierte«, samt Trudsel om i Fremtiden at søge andre Veje til at gøre de 32 Mænds Indflydelse gældende: d . . . Vores Attraae haver stedse væ ret og er endnu, hvad Staden og M eenighedens Beste sam t det borgerlige Væsen er angaaende, os til Deres E xcellen ce h øy og velædle Herrer som Stadens høy og velviise Magistrat i den Orden, som fra gam le T iider vel grundet er indført, og hvorudi vi ikke viide nogen Forandring er skeet, at addressere og om Meenighedens Tarv sam t Borgerskabets Beste med dem at conferere, i det faste Haab, at De sig samm e med N idkjerhed ville lade være angelegen til Stadens og sam tlig Borgerskabets Velferds B e­ fordring i sin Orden; m ens . . . da D eres E xcellence høy og velæ dle Herrer bryder den Orden, som er vedtagen, og ey bedre sørger for Borgerskabet, [maa vi være betænkte paa] os herefter paa andre Stæder at addressere og selv giøre allerunderdanigst F orestilling, naar det maatte behøves til M enighedens og Borgerskabets Beste, paa det vi kunde være forsickrede om , at hvad vi forestiller, som aldrig skal befindes andet at være end til Borgerskabets og M eenighedens alm inde­ lige Beste, og efter vores Skjønnende upassioneret, maa paa sine h øy e Stæder blive forebragt. . .«.