HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres H istorie 75 og Borgerskab, sluttet i Vinterdagene 1658—59 og be­ seglet under Opgøret med Adelsvælden, øvede bestandig sine Virkninger. Kongemagten glemte ikke sine Fo r­ bundsfæller, Borgerskabet krævede Lønnen for sin Med­ virkning. Privilegierne fra Frederik III’s Dage beva­ rede stadig deres Magt; af Kongemagten blev de re­ spekteret, af Borgerskabet blev de holdt i Hævd. Saa helt ringe var Selvstyret langtfra. Kun i Ho­ vedtrækkene bestemte Centralstyrelsen Byens Ledelse. I talrige Enkeltheder var det Magistraten og de 32 Mænd, der raadede for dens Økonomi. Reguleringen af Næringsforholdene, som i Datiden spillede en over­ ordentlig Rolle, var i alt væsentligt deres Sag. I Tvi­ stigheder mellem Lavene bevarede de deres Indflydelse. Om de allerfleste af Byens Anliggender fik de Lejlig­ hed til at udtale sig. Alt i alt var Selvstyret tilstrække­ ligt omfattende til at give Borgerskabet en Følelse af dels Betydning; gennem hele det 18. Aarliundrede blev det Baggrunden for dets borgerlige Selvhævdelse. Mindst gælder det Magistraten. At Raadmændene fra 1691 skulde vælges blandt de 32 Mænd1), fik ingen Betydning. Heller ikke, at adskillige af dem fra Raad- mandsstillingen gik over i Borgmestergerningen. Selv­ følgelig tog Magistraten sig med Omhu af Byens An­ liggender og ansaa sig forpligtet til at varetage dens Interesser. Nogen Følelse af at være udgaaet af Bor­ gernes Kreds havde den dog ikke. Borgmestre og Raad var ikke længer de første Repræsentanter for Borger­ skabet. Magistratens Medlemmer var Embedsmænd, opfattede sig som Led af Bureaukratiet, som ansvar­ lige overfor Kollegier og Konge. Kancelliet var deres Overordnede, hvem de skyldte ubetinget Lydighed; de

J) O. N ielsen: Anf. Arb. V Bd. S. 456.

6 *