HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

74

Bidrag til det københavnske Bystyres H istorie

med Borgerskabet. Indre Stridigheder forringede yder­ ligere deres Anseelse. I Tidens Løb blev de stedse mere afhængige af Magistraten; i stadig højere Grad betragtedes de som dens Underordnede. I Hovedsagen er Opfattelsen rigtig. Paa vigtige Punk ter trænger den dog til Korrektiver. Allerede fra første Halvdel af det 18. Aarliundrede havde der rund t om i Landets Købstæder været Vækst i det borgerlige Selvstyre1). Befolkningens Tankegang begyndte at frigøres. Sindene var ikke alene optaget af private Anliggender. Ogsaa for medborgerlige In­ teresser blev der Plads. I Sammensætningen af By­ styret skete der stadig Fremskridt. Øvrighedspersoner­ nes Dannelse blev større, deres Pligtfølelse mere u d ­ præget. Byraadene, de eligerede Mænd, fik voksende Indflydelse. Stedse hyppigere deltog de i Forhandlin- lingerne, stedse hyppigere satte de deres Opfattelse igennem. Ofte førte de Kampe om faste Regler for Styrelsens Ordning. Naturligvis var det hele smaat, Bevægelsen langsom og lidet dybtgaaende. Om dens Retning kunde der dog ikke være Tvivl. Ofte var den paa Vildspor; dens Kerne var dog sund og rig paa Muligheder. Hovedstaden fulgte den almindelige Udvikling. Sikkert er det, at Enevældens centraliserende Til­ bøjeligheder blev af afgørende Betydning for det køben­ havnske Bystyre. For deres Residensstads Anliggender ha r Monarkerne altid haft særlig Interesse. Aldrig h a r de betænkt sig paa at gribe ind i Spørgsmaal, som havde statslig Betydning eller berørte Kongemagtens Bekvemmelighed og Glans. Alligevel fornægtede Ene­ vælden ikke sin Oprindelse. Forbindelsen mellem Konge

*) Om det flg. se P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark. II Bd. passim, særlig S. 1 ff., 26 ff., 30 ff. og 38.