HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

52

Budolphi Kloster

I 1739 anses imidlertid Forholdene for saa væ­ sentlig forandrede, samtidig med at Kapitalen ha r faaet Lov at trække Renter, at man kan tænke paa Stiftelsens Genoprettelse. Den nedbrændte Bygnings Grund sælges for 294 Rdlr., og der indkøbtes en ny og større i St. Pederstræde Matr. Nr. 121 for en Sum af 555 Rdlr. Her opføres nu et grundmuret Hus, og udvendig sættes føl­ gende Inskription — her bruges første Gang Udtrykket »Kloster«: »Sal. Morten Budolphs Kloster, legeret Aar 1725 med Kapital 4000 Rdlr. Først indrettet i Pustervig, som brændte Aar 1728, nu atter paa denne større Plads af nye opbygget og til Fremvækst i Tiden med Fundats efter Testamente istandsat Aar 1743 af Justitsraad og Professor Chr. Thestrup.« I denne Fundats — af 31. Decbr. 1743 — bestem­ tes bl. a., at Klostret skulde indrettes »for Personer af saadan Stand som Kjøbenhavns indfødte Borgere, det er saadanne, som i det ringeste ere saa værdige og for­ nemme som de«. I Begyndelsen var der kun Plads til 4 Personer, som mindst skulde være 50 Aar; senere blev der indrettet 6 Boliger, der i 1783 forøgedes med endnu 2. Beboerne fik hver 3 Mark, men den ældste — der ogsaa førte Titel af Priorinde — 4 Mark ugentlig »mod at fore- staa Bøns Afholdelse Morgen og Aften«. Den første Priorinde, der omtales, var Mad. Kirstine Alsbach, hvis Datter var gift med Sognepræsten i Stege Jacob Johan Lund. Da hun dør, indgiver hendes Søster en Ansøgning til Klosterdirektionen om »at succedere« hende og samtidig »nyde baade Værelser og alle øvrige Agrements, som dermed altid har været«. Dette bevilges da ogsaa (16. Maj 1786). Naar der imidlertid i Morten Budolphs Testamente stod, at Stiftelsen skulde være for Husarme o: fattige, som blot ikke gaar ud at tigge, blev dette efter Prof.