HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fra Brønshøj Kirke og' Præstegaard

fremmede usle Folk indsniger sig i Sognene, som bliver Sognet til Byrde og trykker de indfødte for Almisser, derom maa og undertiden ske Erindring fra Prækestolen, at ikke Husfolkene indlogere saadanne udi deres Boliger, førend de have meldt, hvo de ere, og hvad de agte at ernære sig af; thi blot Tiggere maa de ikke antage; sker det, da andrages til Amtmanden. At føre Processer for sine Indkomster er farligt i alle Maader, uden det sker af Nød, og man trækkes til Betten. Men at lade dem vide, at man ser Uret og haaber Forbe­ dring, er tilladeligt, saa at blot det Ord: D u g ø r m i g U r e t , s o m s i d e n v i l k o m m e d i g t i l S k a d e , er det bedste Stævnemaal; frugter det ikke, sættes han paa Restance til andet Aar - - og han faar samme Stævnemaal. Det kommer an paa, om Eftermanden vil være A v l s ­ m a n d eller skille sig af med Avlingen, som jeg dog aldrig, 1 hvor gerne jeg har villet, har kunnet opnaa, thi jeg havde ingen boelige Huse at dele med Gaardens Pagtere; men kunde en Mand antræf fes, som holdt Disk uden for Gaarden, var Sagen des gørligere, og Anlægget dette, at Pagteren gav 10 Rdlr. for Tønde Hartkorn [der var 21 Tdr. 0 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn paa Præstejordenl, naar nogen Jord og Engbund var tilbageholdt, som Præsten endelig maa reser­ vere sig, at han kan køre, malke og klippe til sin Families Nødtørftighed. Pundstærskeren har af mig faaet 6 Skili. Tønden, som han fortjener, om han duer noget; og dersom han skal binde Halmen, da noget aparte; thi den Arbejder er sin Løn værd udi en Gaard, thi paa hans Hurtighed be­ ror det, hvor meget U t ø j e t s k a l s k æ r e i Laden. De Lægedoms Raad og Midler, jeg i min Tid har uddelt, hører vist ikke Embedet til, men er dog ej uanstændigt for Lære-Embedet. Jeg er blevet Doktor per force, efterdi Amtet ej havde nogen Chirurgum, endsige’ Doctorem, hvorfor jeg af Medynksomhed af Begyndelsen meddelte dem de Raad, jeg vidste; dog har jeg lidt eller intet befattet mig med Apo­ teker-Sager, for saa vidt de er kostbare, men da Botanikken har været mig noget bekendt, har jeg til Kurene paa Landet benyttet mig af Urternes Kraft og henvist dem til selv at samle dem og præparere et enfoldigt Lægemiddel af dem;