HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

512

Bidrag til Bakkehusenes Topografi

i det nittende Aarhundrede fri Udsigt over de meget sparsomt bebyggede Marker, der bag Sydsiden af Vester­ brogades gamle lave Husrække strakte sig til Kalveboder­ nes flade Strand, og her laa indtil først i Tredserne »de t g a m l e W a l b y e B a k k e h u u s « , saaledes som det ses paa Zweidorffs Maleri fra 1837 og paa flere andre Bil­ leder. Det maa være dette Hus, som fra 1719 havde Kro­ holdsbevilling, det havde ogsaa en udmærket Beliggen­ hed som Bedested, selv om Konkurrencen var stor med »Sorte Hest« og »Flaskekroen«. Der er Grund til at mene, at Bakkehuset ikke særlig har haft sin Næring fra de vejfarende Bønder, thi Dr. Bobés Liste over Ejerne fører opad i Rangstigen, indtil Stedet i 1756 tilskødes Statsminister, Greve Joh. Ludvig Holstein-Ledreborg. Ifølge Dr. Bobé var det Grevens »Hensigt at anlægge en større Lystgaard paa Bakkehusets -Jorder . . . og han fik som kgl. Gave flere Jordstykker, blandt hvilke Grunden til det saakaldte Bakkehus, hvis Bygninger Greven har tilhandlet sig og agter samme i T i­ den at lade afbryde og lægge Grunden til den øvrige E jen­ dom.« — Heraf lærer man, at det »Gamle Walbye Bak- kehuus« ikke har været Ejer af Grunden, det stod paa. — Endvidere fik Grev Holstein Skøde paa et Vænge (ca. ni Tønder Land) i Form af en Trekant, hvis ene Side, den sydlige, fulgte nuværende Rahbeks Allé, den anden, den vestlige Side, begrænsedes af Pilealléen, medens den tredie Side, der nu udgøres af Vesterbrogade, den Gang har strakt sig mere mod Nord, i ethvert Tilfælde til Grænsen af Slotskroens Grund, der paa vort Kort er betegnet med Matr. Nr. 67. Naar Dr. B. afslutter sine Meddelelser med at fastslaa, at »paa den Grund rejstes faa Aar senere det ny Bakkehus, Livlægen Joh. J. v. Bergers Sommerhjem«, er det ikke overbevisende; thi der er intet bekendt om Byggearbejder paa Trekanten før langt senere og rime­ ligvis først efter v. Bergers Død. (Se Dr. L. Bobé i Hist.