HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Overlandb 3 rgmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 509 gade). Men det anførte maa være nok til at vise, hvor omfattende hans Virksomhed som Bygmester har været i Aarene 1720—27. Naar jeg kalder disse Aar hans travle Aar, skal dermed ikke være sagt, at han laa paa den lade Side i de følgende; men hans største og i kunsthistorisk Henseende betydeligste Arbejder falder dog i de nævnte Aar. Efter Københavns store Brand i 1728 blev der lagt meget Beslag paa Kriegers Dygtighed og Arbejdsevne; bl. a. medvirkede han ved Genopførelsen af Raadhuset og Frue Kirke. Men større Nybygninger fandt ikke Sted, og i Christian VI.s Tid træder Krieger noget tilbage for de nye Mænd, Hausser, Thura og Eigtved. Af det, som her er fremdraget, særlig om Fredens­ borg, vil man se, at Kriegers Virksomhed som Bygmester i kongelig Tjeneste begynder tidligere, end man før har antaget. Kontrakterne med de Haandværkere, som byg­ gede Hovedbygningen paa Fredensborg, blev sluttet 31. Februar 1720. Fredensborg er Kriegers første større Ar­ bejde som Bygmester, og det er tillige det betydeligste. Dette Værk alene sikrer ham en Plads blandt de første af vore Architekter i det 18de Aarhundrede. Det var et Held for ham, at hans bedste Manddomsaar faldt i en Tid, da Kongen, efter at hans Byggelyst i mange Aar havde været hæmmet af den langvarige Krig, tager Op­ rejsning ved at kaste sig ind i store Byggeforetagender. Men naar Kongen betroede Krieger næsten alle Nybyg­ ninger, medens Ernst overvejende har med Reparationer og Vedligeholdelse at gøre — hvilket ganske vist gav ham nok at bestille — er det et Vidnesbyrd om Kriegers frem­ ragende og alsidige Dygtighed. Kongen fandt i ham en Bygmester, som kunde gaa ind paa hans Idéer, der mest kredsede om Centralbygninger efter italiensk Mønster, og havde set sig nok om i Verden til at kunne udføre dem paa rette Maade. Krieger synes tillige at have besiddet et stort praktisk Kendskab til de forskellige Haandværk; og