HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

500

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

nogle faa Aar tilbage at leve i, og at hans Efterfølger vilde have Mod og Evne til at bygge et helt nyt Slot. Der er iøvrigt Spor af, at Ombygningen i 1724—27 ikke var den første eller den eneste, som havde fundet Sted under Frederik IV. I det kongelige Bibliotek findes en Række store Tegninger og Opmaalinger af Slottet, som er udført i 1707. Dette Aarstal findes i hvert Fald paa een af Tegningerne. De fleste af disse historisk meget værdifulde Tegninger er udgivne af Konservator G. G. Andersen i hans Bog »Københavns Slot«. Men der er 2 Tegninger, som han ikke har medtaget, men som netop i denne Sammenhæng har en særlig Interesse. Det er nem ­ lig ikke Opmaalinger, men en Rest af et Projekt til Om­ bygning af Riddersalsfløjen og Raadstuefløjen. Den ene Tegning viser en Plan af en Mezzaninetage under Ridder­ salen; den anden er et Snit gennem en 4 Etages Bygning, vistnok Raadstuefløjen. Konservator Andersen har vel ment, at Projektet ikke er kommet til Udførelse og derfor var uden Betydning; men paa et af Christof Marselis’s Prospekter fra 1718 ser man baade Raadstue- og Ridder­ salsfløjen som 4 Etages Bygninger med lavt Tag, medens de tidligere var i 2 Etager med et højt Tag. Der kan der­ for ikke godt være Tvivl om, at disse to Fløje er blevet ombygget i 1707 eller kort efter. Krieger har i saa Fald kun behøvet at forhøje dem med een Etage. Paa Slottet var ligesom tidligere en Etage i Konge­ fløjen indrettet til Bolig for Kronprinsen; men denne fik tillige, i de samme Aar som Slottet blev ombygget, ind ­ rettet sig en mere privat Bolig i Hjørnestedet ved Frede- riksholms Kanal, som senere efter gentagne Udvidelser og Ombygninger er blevet til det nuværende Prinsens Palæ. Anledningen kan næppe have været andet end det mindre gode Forhold mellem Kronprinsparret og Kongen, særlig efter at Anna Sophie var blevet kronet som Dron­ ning. Thi vel var hele Kongefamilien paa en Maade hus-