HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

486

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

være blevet færdig i Slutningen af Aaret 1723. Der er endnu bevaret smukke Interiører i mange Værelser; i Spisesalen i øverste Etage, i de to Audiensgemakker og i to tilstødende mindre Værelser ser man smukke Stuk­ lofter af Auzonis Arbejde. Oprindelig havde Væggene i alle de kongelige Værelser »Betrækning« af Gyldenlæder eller Silke- og Lærredstapeter; men disse er allerede for­ svundne omkring 1800. Døre og Paneler er for en stor Del fornyede i 1841, da Slottet under Hofbygmester Jø r­ gen Hansen Kochs Ledelse blev indrettet til Bolig for Kronprins Frederik (Frederik VII), som var udnævnt til Guvernør paa Fyn. Det var i Klassicismens Tidsalder; men Modsætningen føles ikke stærkt, da Slottet selv er blevet til i en Tid, da en vis klassicistisk Retning — den foran omtalte Tessinske Stil — beherskede Bygnings­ kunsten i Danmark, i hvert Fald naar det gjaldt Slots­ bygninger1). I det ydre er Slottet i Odense ganske uforandret, og man ser, at Krieger har maattet følge den foreskrevne Stil, som han var fortrolig med, da han jo i sin Ungdom daglig havde haft den for Øje paa Frederiksberg. P ila­ stre, som Krieger efter hollandsk Skik gerne anvender, naar han raader sig selv, er ligesom paa Frederiksberg banlyst. Den vandrette Inddeling er fremherskende, skønt der ikke er anvendt horizontale Baand; det er alene den lange Flugt af sandstensindfattede Vinduer, som frem ­ kalder Indtrykket af Horizontalisme. Midtpartiet er frem ­ hævet ved Hjørnekvadre og en stor trekantet Fronton. Denne sidste er forøvrigt et Element, som er laant fra den hollandske Barok; og naar Slottet i Odense ikke gør saa italiensk et Indtryk som Frederiksberg, ligger det

') I Teksten til de Opmaalinger af Odense Slot, som er udgivne af Odense Bygningsskoles Elevforening, har jeg gjort nærmere Rede for Slottets Indretning og de Omdannelser, der er sket i senere Tid.