HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

480

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

oppe paa det faste Land, har haft en bedre Skæbne. Den sydlige var oprindelig Køkken, og her fandtes 2 Anretter­ borde samt 8 indmurede »Jern-fourneurs«, hvormed vel menes smaa Bager- og Stegeovne (fourneaux). I Inven­ tariet fra 1752 nævnes tillige en Vindovn paa Jernfod. Den nordlige Bygning er paa det gamle af Holger Rosen­ krans tegnede Kort betegnet som »Cavallierhaus«; og hermed stemmer, at det i Inventariet fra 1745 kaldes for »Damernes og Cavallerernes Spise-Gemak«. I det senere Inventarium kaldes den for »Rosen«, hvilket udtrykker det samme; paa alle Slottene kaldtes det Værelse, hvor Kavalererne og Hofdamerne spiste, for Rosen. Navnet synes at stamme fra Frederiksborg, hvor der i Loftet var malet en Rose for at minde Damerne og Kavalererne om Diskretion i deres Samtale. Udtrykket »sub rosa« m in­ der endnu om den symbolske Betydning, som man den­ gang tillagde Rosen. Medens Køkkenbygningen kun udgør eet eneste Rum, er der i Kavalerhuset en lille Forstue, som til højre og venstre afsluttes med Nicher, og i Hjørnerne to ganske smaa Kabinetter. Disse tre Rum indtager den forreste Tredjedel af Huset; Resten er een stor Stue. I det ydre er de to Bygninger, trods deres forskellige Bestemmelse, ganske ens, et for Baroktiden karakteristisk Træk. For øvrigt ved man ikke, hvorledes Krieger havde udformet Bygningerne architektonisk; da Eremitagen i 1765 blev erklæret for kassabel, var de to smaa Huse ogsaa meget forfaldne, og de blev da istandsatte under Ledelse af N. H. Jardin. Vinduesindfatninger og alt andet Stenhug­ gerarbejde blev fornyet af to franske Billedhuggere, Gouchy og Moulin, som hørte til Salys Medhjælpere; og paa Tagene blev der opstillet Vaser, som senere er for­ svundne. I Vinduesindfatningerne lægger man Mærke til, at Ornamenterne bestaar af Muslingskaller, vistnok en Hentydning til den Anvendelse, man nu vilde gøre af de