HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

468

Overlan dbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

Skønt Krieger først døde den 21. September 1755 og endnu i Christian VI.s Tid blev meget benyttet som Byg­ mester, gik hans Navn i Tidens Løb helt i Glemme. Da Weinwich i 1829 udgav sit lille Kunstnerleksikon, vidste han ikke andet at meddele om ham, end at »G. (sic!) Krieger nævnes henved Aar 1745 som magnus architec- tonices præfectus«. Det har han fra et Kobberstik af N. J. Schrøder, forestillende Grev Moltkes Palæ i Bred­ gade, dengang Grev Danneskjold-Laur vigs »Hotel«. Her staar nemlig: »G. Krieger Magnus Architectonices Præ ­ fectus invenit«, hvilket sigter til en Ombygning, som Palæet undergik omkring 1720 under Kriegers Ledelse, hvorved Facaden fik sit nuværende Udseende med de morsomme og karakteristiske Vinduesindfatninger. Den pragtfulde latinske Titel skal aahenhart være en Oversæt­ telse af »Overlandbygmester«. FREDENSBORG. Den, der har draget Kriegers Navn frem af Forglem­ melsen, er Kunsthistorikeren F. J. Meier, som i sin Bog om Fredensborg har samlet en Del Oplysninger om Krie­ gers Virksomhed, ikke blot paa Fredensborg, men ogsaa andetsteds. Han paaviser ved Hjælp af Partikulærkas sens Bygningsregnskaber (i Rigsarkivet), at Krieger i 1722 og følgende Aar har bygget Kirken med de to til­ stødende Bygninger, som oprindelig begge var bestemt til Orangener, Kavalerbygningen, Domestikhuset og en Mængde mindre Bygninger paa Fredensborg; selve Slot­ tet, som blev bygget i 1720—21, tilskriver han derimod Generalbygmester Johan Conrad Ernst. Men her har han begaaet en fundamental Fejltagelse. Det er højst besyn­ derligt, at Meier, som gerne giver sig Mine af at sidde begravet i »Dynger af ormædte Dokumenter«, og som jævnlig citerer baade Regnskabsprotokollerne og de til­ hørende Bilag, ikke har set sig bedre for. Det virkelige