HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
460
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
Lav var altsaa et K a r i n e Gi l d e , men det havde ingen Berøring med det senere Gilde af samme Navn i St. Nico lai Kirke. Der er ikke bevaret nogen Lavsskraa fra gam mel Tid for Bagerlavet. Efter Reformationen erhvervede Bagerne Vicarer- nes Kapitelhus ved St. Peders Kirke til deres L a v s h u s, men de afhændede det allerede den 21. Aug. 1548 til Universitetet, som her oprettede et Pædagogium1). I Forbindelse med Kødmangere og Bagere kan ogsaa nævnes det tredie store Lav, der var knyttet til Levneds midlerne, nemlig B r y g g e r l a v e t . Som allerede tid li gere berørt, synes dets Selvstændighed oprindelig at have været noget indskrænket ved dets nære Tilknytning til Kirken. Af Erik af Pommerns Brev om Lavene synes det at fremgaa, at Bryggernæringen paa den Tid har været forbundet med den almindelige Købmandsvirksomhed; før 1525 er det selvstændige Bryggerlav i alt Fald op rettet, men nogen Skraa fra den Tid kendes ikke. Kort efter Reformationen overtog Bryggerlavet Vestfløjen af det nedlagte Graabrødre Kloster som sit L a v s h u s ; det er Matr. Nr. 78/1689 i Frimands Kvarter. Bryggerlavet svang sig op til en høj Rang blandt Byens Lav, og Bryg- gergaardene hørte til Byens største, rummeligste og værdi fuldeste Ejendomme. Læderarbejdernes Gilder var Skomagerlavet, Rem snider- og Pungemagerlavet og Skinder- og Buntmager lavet. I 1374 nævnes de d a n s k e S k o m a g e r e s B o d e r paa Nørregade, og af Jordebogen af 1377 fremgaar det, at de omfattede to Grunde, nemlig den, som Gotfred fra Una og hans Hustru Cathrine den 5. September 1352 havde skænket til A p o s t e l a l t r e t i Vor Frue Kirke, og hvori der da boede Skomagere og andre Haandvær- 4) Rørdam: Univ. Hist. IV, Nr. 26, jfr. Univ. Registr 1633, Univ. A.
Made with FlippingBook