HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

453

Kompagniet blev »myt ordell onde recht nedergelacht, ende dair or zegell ende brieven gelesen«, o: nedlagt efter Dom og Ret, og derpaa blev læst forseglede Breve1). Gaarden blev derefter Kronens A r k e l i g a a r d 2). Under Forhandlingerne i København i 1552—53 søgte Hanse- stæderne forgæves at faa Kompagnihuset tilbage. De opnaaede kun at faa Bekræftelse paa Frederik I’s Fo r­ ordning af 1526, hvorefter det kun var tilladt de ugifte Svende at holde Kompagni, og disse kunde frit købe eller leje Kompagnihus3) . I disse Aar boede de hanseatiske Udsendinge i »De t l y b s k e H e r b e r g « paa Amager­ torv (Matr. Nr. 8/1689 i Frimands Kvarter), der da for­ modentlig var i lybsk Eje, men som omkring 1553 blev Kronens Gaard, formodentlig inddraget ligesom Kom­ pagnihuset. Pontoppidan meddeler4), at efter at Kompag­ nihuset paa Amagertorv blev opgivet, flyttede Tyskerne deres Kompagni til Gammelstrand, men behøvede om­ sider ikke deres eget Hus. Det er da muligt, at Kompag­ niet nogle Aar har været holdt i Oldermanden Herman Røllings ovenomtalte Hus, og at det er opløst, da Fo r­ handlingerne i 1553 viste sig frugtesløse, og da Huset ved Stranden efter Herman Rølings Død i 1553 bort- lejedes til Arild Hake. Den Uvillie, som man ikke uden Grund følte i den danske Del af Borgerskabet imod det tyske Kompagni, og som man jævnlig sporer i Borgmestres og Raads Klager og i Regeringens Bestemmelser, maatte utvivlsomt gøre det ønskeligt, at man skabte en dansk Modvægt imod det. De forskellige ældre Gilder og Lav, St. Knuds og St. Eriksgilderne og Hellig Legemslav har med deres mere uensartede Tilgang næppe kunnet tage Kampen op, og 4) Hapke: Niederl. Akten u. Urkunden z. Gesch. d. Hansa I. N r.627. i2) K. D. IV, Nr. 566. 3) Håpke: Anf. Arb. I. Nr. 552, 627. 685, 686, 687. 4) Pontoppidan: Orig. Hafn. p. 328.