HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

450

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

schen steden«, altsaa a f Købmænd fra W ism ar, Stral- sund, Stettin og and re tyske Byer, der havde slaaet sig ned i København. Det var i Modsætning til Edslavene og til Helgengilderne, St. Knuds og St. Eriks, mere et rent K ø b m a n d s g i l d e , og det h a r utvivlsom t h a ft Vedtæg­ ter, maaske hemmelige, der sikrede dets store Købmands- interesser. Dets ældste bevarede Skraa fra 2. Febr. 1382’). er ældre end nogen anden kend t københavnsk Skraa, men Gildet selv er æ ldre; nogle Henvisninger i Sk raaen til et tidligere Gyldenaar synes at tyde paa, at det eksisterede i 1350. Skraaen giver næ rm est Regler for Brødrenes sel­ skabelige Samkvem og for Begravelser og Messer, men kun enkelte ligesom tilfældige Bestemmelser om H andels­ forhold. Samm enkom sterne holdtes ved Pinse, Ju l og Fastelavn og indlededes med Messer, den ene Gang i Vor F ru e Kirke, den anden Gang »to den moniken«, i Graa- brødre Kloster. Det tyske Kompagni vand t i Aarenes Løb under Han- sestædernes paagaaende, ofte krigeriske F rem fæ rd mod Riget, ikke Myndighedernes Bevaagenhed. I Christopher af Bayerns S tadsret blev de tre O lder­ mænd, en fra hver By, krævet ændret til to, som skulde vælges med den kongelige Fogeds og Borgmester og Raads Billigelse, og hertil m aatte der kun vælges en tysk Bor­ ger og en tysk Købmand, der ikke var Borger i Byen. Christiern I forlangte, at de tyske Borgere skulde in d ­ træde i det danske Kompagni og erklæ rede det tyske Kompagni for ophævet og aflag t2). De tyske Købmænd fo rtsatte im id lertid alligevel deres Gilde og opnaaede u n ­ der Kong Hans Regering igen at faa det anerkend t. I 1526 klagede Borgmester og Raad over, at de gifte, bo ­ siddende tyske Købmænd fremdeles ho ldt deres Kom ­ pagni. Kongen indsk ræ nkede det da til de ugifte Køb- 4) C. Nyrop: Danm. G. o. L. I, Nr. 89. 2) K. D. I, Nr. 161, 163.