HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Indgangen til Frederiksberg Have

3 4

vilde Forhøjelsen af Blindingerne være ganske hensigts­ løs. De nederste Vinduer sidder lavt, da Etagen naar helt ned til Jorden. Her har altsaa de praktiske Hensyn været bestemmende; men det kan ikke nægtes, at Façaden ser alt andet end fornem ud, og Thu ra har rigtigt set, at den sydlige Façade maatte have større Forhold, naar den skulde hævde sig overfor Orangeriet med dets store Vin­ duer. Han er derved kommet til den Løsning, som vi endnu har for Øje, og selv om vi maa finde den besyn­ derlig, næsten meningsløs, vækker den dog ikke noget Ubehag. De fleste vil vist endog finde, at Façaden har en egen Ynde, og Thu ra behøvede aldeles ikke at skamme sig over sin Løsning af en særdeles vanskelig Opgave. Den her givne Forklaring forudsætter, at der ikke senere er sket nogen Ombygning, hvorved Etageinddelin­ gen er forandret. Men herom foreligger der heller ikke noget, og det er umuligt at tænke sig nogen anden Ind­ deling, som vilde svare bedre til Vinduernes Højder og Plads. I den tilstødende Pavillon er Inddelingen den samme og synes ligeledes at være oprindelig. Derimod maa vi antage en Ombygning i den sydlige Pavillon og den tilstødende Del af Orangeriet. Eigtveds Tegning viser jo, at hele Sidefløjen var Orangeri; hvorledes Pavillonen oprindelig blev anvendt, vides ikke. Nu er den og den største Del af Orangeriet delt i to Etager; men Adskillel­ sen ligger lavere end i den nordlige Fløj, saa at den un ­ derste Etage kun kan anvendes som Kælderrum. Til Gen­ gæld har Værelserne paa første Sal en bedre Loftshøjde end i den anden Fløj. Hvilken Vægt man i Baroktiden lagde paa en gen­ nemført Symmetri, faar man et Indtryk af, naar man be­ tragter Gavlene af de to Sidefløje. I Orangeriet ha r der, som allerede omtalt, været en Port, hvad der jo kunde være meget praktisk, naar de store Baljer med Laurbær- og Orangetræer skulde køres ud og ind. I den anden Fløj