HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme 437 Gejstligheden, ligesom flere Hundrede Aar tidligere i det frank iske Rige, at faa Gilder og Hvirvinger omdannede efter Ønske. De gam le H e z l a g h omdannedes til S t. K n u d s G i l d e r , enten helligede K n u d K o n g e eller K n u d H e r t u g , og til K o n g E r i k s eller K o n g 0 1a f s G i l d e r . Herved opnaaede m an at give Gilderne og deres Samm enkom ster et kristeligt Præg. Skytshelge­ nen blev ihukomm et ved Gildets Fester med M indedrik og Hymne, og hyppigt var der kny ttet en særlig Præst, den saakald te Skraapræ st, til Gildet, som tillige var Vicar ved Helgenens Alter. Det er ikke let at sige, n a a r disse Gilder er opstaaede, og det er sikkert ikke sket sam tidigt overalt. E fter Skyts­ helgenernes Alder skulde man vel i alt Fald antage, at E riksgilderne er yngst. Det tidligst kendte Dokument om disse Gilder er Kong Valdemar den Stores Brev fra ca. 1177, hvori han tager St. Knudsgildet i V i s b y i sin Beskyttelse, ønsker at være Medlem af det og paalægger det ligesom de andre St. Knudsgilder at indsende en aarlig Afgift til St. Knuds Helligdom i Ringsted. F l e n s b o r g Knudsgildes Navn findes tilføjet et Brev fra ca. 1190 fra Kong Knud VI, der ligeledes tager alle St. Knuds G ildebrødre i sin Beskyt­ telse. Affattelsen a f selve Gildeskraaen er nogle Aar yngre. F ra O d e n s e St. Knud Konges Gilde foreligger der en Sk raa fra ca. 1245, »vedtaget af vore Forfædre«. I Byernes Love synes Knudgildebrødrene at have overtaget Edsb rødrenes Rettigheder ved Edsaflæggelser paa Thinge, men det er først henimod det 13. Aarhun- dredes Slutning, at de direkte om tales i S tadsretterne, f. Eks. i Flensborg, hvor Knudsgildets O ldermand deltager 1 Udvælgelsen af de nye R aadmænd — et iøvrigt ene- staaende Eksempel paa Gildets direkte Indgriben i By­ styret — og i Haderslev, hvor St. Knuds Gildehus er fri­ taget for Toftegæld.