HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
Indgangen til Frederiksberg Have
32
ikke med Nytte kan repareres paa den, og skal efter Fo r slaget nedrives og genopbygges ligesom Orangehuset af »Brandmauer«. Udgifterne til denne Bygning anslaas til 2997 Rd. 5 M. 8 Sk.; men da det gamle Hus nok kan staa et Aar endnu, er denne Udgift ikke opført paa Budgettet for 1755. Derimod bevilgedes ved den nævnte Resolution 3406 Rd. 3 M. 9 Sk. »zu dem Anbau bei dem Orange- Hause und dem gegenüber stehenden Gebäude, samt dem Stacket-Werke als welcherhalben W ir die Zeichnungen allergnädigst approbieren«. I Løbet af Sommeren 1755 blev saa de to Pavilloner og Gitterporten opført. Sten huggerarbejdet blev udført af Hofstenhugger Jacob Fort- ling, og Billedhugger Johan Friderich Hännel fik 143 Rd. for de 4 Vaser. Den nordre Fløj, som nu er Haveinspek tørens Bolig, blev som bestemt i Resolutionen bygget det følgende Aar. Med Hensyn til Vaserne er der en T rad i tion om, at de er komne fra det nedbrudte Hirschholm Slot; men den er vist ikke rigtig. I hvert Fald er det sik kert, at der ha r været Vaser fra Begyndelsen; men det er naturligvis godt muligt, at de paa den Tid, da Hirsch- holm blev nedrevet (1810), har været kassable, og at man ha r erstattet dem med Vaser fra Hirschholm. Af Thuras Fremstilling i Manuskriptet om Nordsjæl land faar man det Indtryk, at han selv ha r været godt fornøjet med Gitterporten og den »yndige og angeneme Indsigt« i Haven, som derved opnaaedes; derimod næv ner han ikke med et Ord Pavillonerne og den af ham opførte Sidefløj. Det er troligt nok, at han ikke har øn sket at tage det fulde Ansvar for disse Bygninger og helst har set, at hans Navn ikke nævnedes i Forbindelse med dem. For det første var han bundet ved den Fagade- behandling, som Eigtved havde anvendt i Orangeriet, hvilket næppe har tiltalt ham. Thu ra yndede en k ra f tigere Udformning af Fagaderne, hvad man bedst ser ved a t sammenligne de af ham opførte palæagtige Bygninger
Made with FlippingBook