HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Indgangen til Frederiksberg Have 31 en angenem Indsigt i den store Kongl. Have, og giver en meget smukkere Anseelse end tilforne, da Hovedbygnin­ gen stod.« Menageriet laa, som de ældre Planer viser, Syd for Prinsens Gaard, hvor nu Haveselskabets Have er, om­ trent m idt i denne. Af Partikulærkammerets Resolutions­ protokol for 1754 faar vi at vide, at Branden fandt Sted Natten mellem den 30. og 31. December 1753. Det var Hovedbygningen, der brændte tillige med et Stykke af Laurierhuset, som nu kaldes Orangeriet. Eigtved bort­ liciterede Nedbrydningen af Resterne af Hovedbygningen og lod opsætte et midlertidigt Plankeværk i Henhold til en kgl. Resolution af 12. Januar 1754; men han kom ikke til at opføre de nye Bygninger; han døde nemlig 7. Juni samme Aar, og hans Departement blev overdraget til Thura, som nu fik hele det kongelige Bygningsvæsen un ­ der sig med Titel af Generalbygmester. Overvejelserne af, hvad der skulde bygges i Stedet for den brændte Hovedbygning, stod paa i et Aarstid og fandt deres Af­ gørelse den 22. Marts 1755 ved en kgl. Resolution paa Bygningskommissionens Forestilling af 7. Marts. I denne Kommission, hvor baade Thura og Eigtved havde haft Sæde fra dens Oprettelse i 1742, var Thura nu det eneste bygningskyndige Medlem; de andre Medlemmer var P a r­ tikulærkammerets Kasserer Gabriel Linde og Kommit­ teret i Rentekammeret Jacob Barchmann. Forslaget maa saaledes i det væsentlige være Thuras. Efter Projektet og det vedlagte Rids (som desværre ikke er bevaret) skal der i Stedet for den afbrændte Gaard være en aaben Plads, som mod Ridebanen aflukkes med et Stakitværk. Til Orangehuset skal der ved Enden tilbygges et Stykke en pavillon, og for Symmetriens Skyld skal der ligeledes tilbygges en Pavillon til den ligeoverfor liggende Byg­ ning. Denne sidstnævnte Bygning, som er i een Etage og af Bindingsværk, er ligeledes saa forfalden, at der